Nedenfor er der 2-3 sider om det faglige. Nogle psykoterapeuter og psykologer har ikke så megen faglig beskrivelse med (andre har). Men man kan sige, at har du ikke lige overskud til, at læse så meget, eller det faglige er måske heller ikke lige så relevant, bare jeg kan hjælpe dig.
Så kan jeg sige, at du godt kan have tryg og god tiltro til, at jeg er menneskelig og positiv, at tale med, og at jeg kan hjælpe dig godt, med de gener og problemer der er beskrevet på forsiden, og lign. Og at der altid er go kaffe eller te.
Men vil du læse lidt mere, så kan du også nøjes med, at læse de første ca. 20 linjer nedenfor. Det giver sådan en generel forståelse. Eller du kan vælge at læse det hele, hvis du f.eks. har interesse i det faglige, og i de forskellige interessante, helende, givende frugter og måder.
. Det faglige kan beskrives lidt kort, som at Gestaltterapi, oplevelsesorienteret psykoterapi, helheds-orienteret psykoterapi og eksistentiel psykoterapi, tilsammen giver en menneskelig, helende, visdomsgivende, interessant, anerkendende, styrkende og selvværdsgivende måde samtale, der samtidigt og fagligt effektivt heler/læger væk, ubehagelige gener som angst, Stress, depression, sårbart selvværd, spisestyring og lign. Og hvad der også er vigtigt og centralt, så, selvom man kan læse, at der er mange forskellige gode og givende frugter på de nævnte måders træ. Så betyder det ikke, at det kræver flere sam-taler (end andre måder), at nå fra sårbarhed og problemet, til heling, tryghed, styrke og glæde. Der er bare flere frugter, at tage af, så man kan vælge de par stykker der lige passer til problemet. Og sammen med den gode samtale, der kommer af klientens sårbarhed og problematik, men væsentligt, lige så meget fra klientens interesser og det der er skønt og har værdi for klienten/-mennesket. Således at klientens værdi og selvfølelse får lys, og vokser til tryg, givende og glad selvfølelse.
Typisk kræver heling af Angst, depression, sårbart selvværd, Stressramt, eller Spisestyring, eller lign. 8-16 samtaler. Det vil sige ikke mere end andre måder. Men måden er lidt mere vedkommende, interesserer sig for klientens guld og flotte farver, og kan også have det store eksistentielle med, når der er brug for det. Og derved bliver helingen og udbyttet til noget vedvarende og givende.
Har man haft det meget svært (på nogle måder) igennem mange år (f.eks. 30-50 år), kan det nogle gange kræve (men bestemt ikke altid) lidt flere samtaler. Men dette gælder alle måder og tilgange. Og til det kan man sige to ting: den væsentligste og givende heling sker for alle altid in-denfor de første 8-16 samtaler. Men nogle mennesker, hvor det svære både har dybde og længde, vælger at prioritere lidt flere resurser på, at vokse, få bandespil, og blive fulgt lidt mere, til endnu friere, glad og givende væren (men så spredes de ekstra samtaler (f.eks. 6-10) over f.eks. 5-10 måneder, idet den væsentlige og givende heling skete i starten). Og omvendt synes jeg det er vigtigt at sige, at ovennævnte aldrig gælder for den unge eller voksne der generes af Angst og usikkerhed, eller depression. Men at de flere samtaler kun er i visse tilfælde, og da faktisk ses som noget meget værdifuldt og givende, specielt for den mere modne.
. Dertil, at selvom det handler om noget svært, så oplever nærmest alle, at det er noget glædes-givende, fra første samtale, at tale om sig selv, og blive forstået, og få brugbare tanker fra terapeu-ten, og også denne glæde er med til at hele, og at man kommer på den vej hvor der er glæde.
Individuel samtale terapi. De faglige måder/metoder.
- Først noget om gestaltterapi.
- Derefter om Helhedsorienteret psykoterapi.
- Derefter lidt forskelligt om helende samtaler.
- I højre side lidt nede, kommer der lidt om eksistentiel psykoterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi.
Gestaltterapi kalder man ofte, trods det lidt stive navn, for den bredeste måde at samtale på, fordi den rummer forskellige gode ting. Fra væsentligst den gode menneskelige samtale, til forskellige bevidsthedsgivende/forståelsesgivende, helende, opbyggende og udviklende måder.
- Den narrative måde: (del af gestaltterapi) klientens fortælling, beskrivelse af erfaringer og om den man er, og god samtale.
- Det at blive bedre til, at være hele sig, også det sårbare, og det gode man er. Det bliver man bedre til, ved i samtalen at få mulighed for, at mærke sine følelser og tale om dem. På den måde bliver de gjort okay og forståelige. Og det er en god del af det, at komme til, at føle sig okay. Det er også med til, at man bliver bedre til, at fylde med det og den man er, de sårbare følelser og det gode man er. Det lærer også en, at blive bedre til, at tage ansvar for sine følelser (jeg har lært, jeg ikke er forkert bare fordi jeg har dem, så jeg kan godt sige dem, istedet for kun at reagere på dem). At føle sig mere okay og ikke forkert med sine følelser, er også en god del af det, der heler selve den dybere sårbarhed (når de kommer ud i lyset, bliver de til guld, og man bliver selv iorden/og til guld). Man bliver okay og mere fri i verden (både mere fri og mere tilknyttet/tættere til de andre og verden).
- Ansvar for Nuet (også f.eks. på denne måde: hver gang jeg kommer snyder jeg egentlig terapeuten lidt, ved for meget, at være meget overskudsagtig, istedet for, at lade det fylde noget mere, hvor psykisk sårbart jeg på flere måder har det. For først når jeg viser sårbarheden bedre, er jeg hele mig selv, og det i sig selv er grundanerkendelse, at jeg giver mig lov til at være her som jeg er (et eksempel på, at der også er ansvar i, at vise sin sårbarhed, ikke at man kan tvinge en person. Og jævnligt skal terapeuten støtte klienter, til at sætte ord på lidt mere af det svære, men det er helt okay). Men langt de fleste er dog gode nok til, at fortælle om de følelser som generer dem. I ansvaret for nuet, ligger også det, at tage ansvar for, at man gør noget uhensigtsmæssigt, f.eks. for ofte flygter fra mulige konflikter (som ellers kunne have været givende). Og det kan altså handle om, at gøre nye givende ting, og f.eks. at lære, at se på livet (og tænke), på en lysere og mere balanceret måde, og se mere af det skønne. Det kan også handle om, at tage ansvaret for, ikke at spille (hvis man f.eks. er spilafhængig. Eller træne mavemusklerne, hvis de ønskes i god form (for ansvaret kommer ikke udefra og hjælper en). Men gestaltterapi og helhedsorienteret samtale hjælper effektivt mennesket/-klienten til, at få bedre selvværd og f.eks. til, at komme af med angst, eller depression, og så bliver det lettere (og nogle gange automatisk), at gøre nye ting eller tænke mere lyst og givende. Imens f.eks. Kognitiv terapi alene handler om, at gøre nye ting og tænke mere givende, og faktisk ikke må interessere sig for fortid og årsager (menneskets liv), derfor bliver en del lidt skuffede (over Kognitiv terapi, og ofte hjælper kognitiv terapi ikke så meget på sigt).
- Psykoanalyse, er en god del af gestaltterapi. Som Yalom skriver et par steder 'man er nødt til at blive ved med, at have stor respekt for psykoanalytikerne, - for de heler stopper) ikke før de (sammen med klienten/mennesket) forstår grunden. At forstå grunden heler også ganske stærkt, og skaber bevidsthed og er ofte med til at skabe gennembrud (f.eks. heling af angst eller traume). Det kan være relevant her, enkelt at sige, at psykoanalyse er måden til, at skabe forståelse (og heler allerede noget). Og Psykodynamisk terapi har det analytiske i sig, men mere vigtigt, er det helende, styrkende og givende redskab (nedenfor er egentlig en beskrivel-se af de to sammen) . Jeg oplever nærmest hver gang, at når mennesket/klienten, i en dejlig, interessant og indre nærværende øvelse (ved fuld bevidsthed, kun med lukkede øjne), selv bevæger sig og bliver guidet enten, ind i en følelse (i den mærkede følelses og erfarings rum, et af de indre og sammenhængende rum), eller historisk tilbage til en f.eks. svær situation. Så heles bl.a. angst, traumer, styring, og ofte store dele af årsager til depression, med 70-100% (og er også medvirkende til helet selvværdsfølelse)(oftest skal sådanne øvelser laves en 2-3 gange). Og så heles resten via go, positiv, spændende, farvefuld, anerkendende og selvværdshelende sam-tale. Tænk på når du er frustreret over, ikke at kunne få cykellåsen monteret, men når du opdager og forstår hvorfor, så løser det sig. Psykoanalyse synes jeg lyder meget intellektuelt eller tørt. Så jeg vil tilføje, til det, at jeg egentlig ser dem (psykoanalytiske måder), som noget af det mest menneskelige, og derved altid en interessant, dejlig og givende tilgang. Det skal dog siges, at der i forhold til tema og problematik, ikke altid er brug for psykoanalyse, eller højst en lille spændende og givende variation af analyse. Og vigtigt, hvis man slet ikke bryder sig om tanken, så kan man godt komme til forståelse, heling og i givende havn, uden sådanne øvelser.
- Drømmearbejde. Bruger jeg jævnligt, men langt fra hver gang. Er en meget givende, og helende og præcis måde, at se og forstå, hvad der er klientens sårbarhed, udfordring eller problematik (igen heler forståelsen).
- Retning. Gestaltterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi er holistisk og helhedsorienteret.
- Det var lidt om Gestaltterapi, som altså er en bred, menneskelig, helende og helhedsorienteret måde. Som altså har psykologisk kloge og helende elementer, men som økologiske rosiner i luksus grøden, altså i den bare gode, positive, omsorgsfulde, rummende, spændende, modne og anerkendende samtale.
Helhedsorienteret psykoterapi:
Helhedsorienteret psykoterapi er noget centralt. Og for at beskrive det giver det mening, at bruge ordet - ikke.
Det vil sige, at det f.eks. ikke kun handler om at forstå (psykoanalytiske måder).
Og ikke kun handler om, at lære nye givende tanker og givende handlinger.
Og ikke kun handler om den anerkendende og selvværdshelende samtale.
Og ikke kun handler om Angstfølelsen eller utryghedsfølelsen og følge følelsen for, at forstå den, og være ved den, og derved hele den (også ved den selvkærlighed, styrke og det gode man har med).
Men at det handler - sammenhængende (holistisk) om noget af hver. Fordi vi er hele mennesker, med erfaringer, følelser, tanker, handlinger, ønsker/drømme, og behov og ønske om, at blive set som vi er og som fine og værdifulde.
At det hele er der (alle de gode vitaminer) gør ikke, at der så er for meget. Det er mere i menneske-synet, at det hele er der. Så hvis klienten vil fortælle om noget bestemt, så lytter man til det og taler om det, eller hvis klienten beskriver angstfølelsen, så følger man den, og finder heling og guld.
Denne måde viser den selvfølgelige sammenhæng, og klienten bliver mere hel og bevidst.
Den kræver ikke mere end andre måder, tværtimod er den ganske effektiv (som proteinbar) og righoldig, fordi der er lys og plads til meget, og derfor heles og vokser meget (som mange skønne blomster og planter, der har været under skygge.
Det helhedsorienterede måde har samtidig også interesse for klientens/menneskets fysiske følelser, både f.eks. for jævnlige hovedpiner, spændinger, og f.eks. lidt svært ved, at trække vejret godt ned gennem brystet og ned i maven (og man kan blive klog på hvad der strammer ved luftrøret/brystet, hvilken følelse, og hvad kommer den af indeni, forståelsen opløser og heler).
Det helhedsorienterede betyder også, at man bestemt også taler om nyere erfaringer, om ens farver, ens personlighed (styrker identitetsfølelsen), ens interesser, ens glæder, og om de ting og oplevelser der er værdifulde, og om de par vigtigste ønsker og drømme man måske har.
Det helhedsorienterede kan også handle om ens relationer til ens familie, forældre, søskende og måske ens veninder og venner.
Men det handle ikke lige meget (lige stor mængde) om alle de nævnte ting, eller rettere sagt, noget mærkes meget givende, at give plads, og noget andet behøver en smule mindre plads. Og så kan det være lidt omvendt, eller lidt anerledes for en anden klient/menneske.
Når man beskriver det sådan, kan det måske lyde meget fyldigt. Men egentlig er det bare naturligt indhold i en samtale, der f.eks. kunne handle om, hvad der ligger i tyngden i min/klientens depres-sion, og det at gå opad nogle forstående, værdifulde og givende trappetrin, og med anerkendelse og gode ideer, da se at man nu er kommet op i lyset, energien og glæden igen.
Mens Kognitiv terapi er mere to-dimensional /flad, og mere handler om, at lære klienten, at tænke anerledes og handle anerledes, for af den vej, at få det bedre. Dette har på nogen en hurtigt bedrende virkning (men på andre hjælper skaber det ikke rigtig nogen bedring). En stor ameri-kansk undersøgelse fra ca. 2003, viste at sårbarheden, f.eks. depressionen rigtig ofte vender tilbage efter ca. 8-9 måneder, fordi årsagen er ubearbejdet, ikke talt godt nok om, og ikke oplevet hørt og forstået af terapeuten, og også styrken i det anerkendende mangler ofte.
En Psykoterapeut eller en Psykolog skal skabe lys hvor der er mørke.
Enkelt set findes der indeni to slags lys, frygten, angsten og sårbarhedens lys, som ved at blive fundet, talt om og forstået, kan heles helt (specielt når man også heler selvværd og selvkærlighed).
Og så er der Selvkærlighedens og Selvets lys (som siger - jeg har god kærlighed til mig selv, jeg er okay som jeg er, jeg synes jeg er noget rigtigt godt som jeg er, jeg er noget ligeværdigt med andre), som kan tændes, eller skrues op for (hvis det er for lavt) til tryghedsgivende og skønt niveau).
De to forskellige typer af lys, frygtens/angstens lys, og selvkærligheden og Selvets lys, eksisterer på hver sin side/ende, af samme vægtbalance stang. Så når man har fået helet sit selvværd, og kan være og stråle i verden som man er, så kan man aldrig frygte eller få angst (eller - angst igen).
I forhold til Angst, oplever jeg jævnligt, at få en klient, der har gået hos en eller to forskellige psykologer, men ikke rigtig har oplevet, at det har hjulpet, udover nogle krykker eller redskaber til at håndtere angsten.
De fleste psykologer arbejder idag hovedsageligt med Kognitiv terapi. Men jeg må sige, at mit synspunkt er, at det ikke er det bedste for Angst eller Depression eller f.eks. Spisestyring, og egentlig heller ikke for Stress (i mine øjne). Men der er dog så mange forskellige overlapninger (ting der er lidt ens) indenfor metoder, at jeg af den grund ikke helt kan sige, at kognitiv psykoterapi ikke kan være noget godt. Men jeg holder dog på mit synspunkt, at jeg ikke er så begejstret for Kognitiv terapi. Den er lidt for smal for mennesker synes jeg. Og den handler lidt for lidt om, faktisk at komme af med den psykiske gene. Men igen, det vigtigste er nok, at jeg giver mig ret til mit synspunkt, så jeg ikke bare flyder ud, det har aldrig været mig (bare at flyde med).
Læs mere om hvordan man kommer af med angst
her - Klik her.
Anorexi og spiseforstyrrelse. - Klik her.
Samtaler kan også handle om, støtte til bryde mønstre, eller afhængighed. Eller ønske om at tale om eget liv, for at få forståelse, og ønske om støtte til, at komme ind på en mere lys og givende vej.
Problemer med at møde en kæreste.
Psykoterapeutisk coaching.
Jeg tilbyder også psykoterapeutisk coaching, til dig der kunne bruge samtale om, og hjælp til, at komme igang med det du gerne vil