Om usikkerhed, og lav/forkert selvopfattelse.

Alle mennesker er på en eller flere måder usikre på sig selv. Nogle oplever kun deres
usikkerhed eller usikkerhedspunkter en gang imellem, og når det sker mærkes det ikke afgørende slemt.

Men faktisk for de fleste mennesker har usikkerhedsfølelse og selvværdsfølelse, en større betydning. Den mærkes oftere, og den mærkes tydeligere, eller stærkere, og den for derfor en ganske stor og negativ indvirkning, selvopfattelse, handlinger, og tanker, og giver et minus, eller trækker fra det den enkelte kunne få ud af hverdagen.

​

Træls usikkerhed og dårligt selvværd bliver oftest sået i barndommen eller ungdommen, og kan så udvikle sig til uhensigtsmæssig usikkerhed og lavt selvværd. Og jævnligt også en af årsagerne til depression.
Årsagerne/frøene kan være ganske forskellige, men nogle af de mere almindelige årsager er - manglende anerkendelse, mobning, og det at forældrene ikke har varetaget deres roller og opgave godt nok. Usikkerhed og dårligt selvværd har oftest stor og træls betydning og påvirkning på den enkelte. Det kan ofte føles som en slags spændetrøje, at gå rundt i. Jævnligt lidt låst i handling, ufri i væren,  og som om man kun er halvt sig selv. 

​

​

Det kan være som om livet ikke rigtig leves helt, og ofte bliver det til negative tanker og triste følelser, som tit ikke kan styres, men bliver til negative spiraler.

Det kan både gøre at man bliver introvert og tilbagetrukket, eller udfarende, udadvendt, snakkende, eller endda hård og kritisk.
Ja der kan skrives og siges ganske meget om det.

​

Men netop fordi der kan skrives og siges så meget om det, er det, at det er det enkelte menneskes oplevelse der er interessant og vigtig (din følelse, eller f.eks. følgende eksempel). Et lille eksempel på dette er f.eks. en ca. 30 årig pige/kvinde som kom på mit kontor, ialt til 9 samtaler. Da hun kom hos mig første gang, brød hun sig ikke særlig meget om at komme til sociale begivenheder, som f.eks. middage hos venner og/eller fester. Hun brød sig ikke om at 'tale med', og samtidigt var hun nærmest forfulgt af en tanke/frygt for, at folk skulle se eller lægge mærke til, at der var en grund..til at hun var blevet mobbet som 11-17 årig. Hun var også ofte vred, irriteret og ked af det, på hendes arbejde, og ofte måtte hun skjule disse følelser.

​

Efter de 9 samtaler mærkede og oplevede hun en betydelig forandring. Hun kunne i selskab med andre være den hun var/er, både i forhold til samtaler, diskussioner, og følelser. Vreden og ked af det heden på arbejdet forsvandt, og hun begyndte at kunne li sit arbejde igen. Og ja, hendes frygtsomme tanker og følelser omkring, at hun var blevet mobbet forsvandt. Og til hendes glæde forstod hun nu, at der ikke var 

​noget i vejen med hende - hun var i hvert fald okay (nogle af hendes ord), og hun mærkede og forstod at hun faktisk var rigtig sød og en helt normal pige. Bl.a. disse ting havde været ved at ødelægge helt  hendes parforhold, og et par gange, i løbet af de sidste to samtaler, sagde hun at det var næsten utroligt  så meget godt det havde gjort for hendes/deres parforhold, og at hun havde været meget glad for at have 

taget denne beslutning, om at tale med en, for ellers var det bare fortsat, og måske endda endt rigtig slemt  (ja hun havde endda flere gange tænkt på, at det var lettere ikke at leve. Men nu var hun fyldt med liv, glæde og små og store ønsker) (hun var blevet 95% fri af det der havde sat sig i hende). 

​

Dette var sådan et lille mini eksempel på usikkerhed, dårligt selvværd og på forandring. Det som har den største betydning er samtalen, at fortælle, den gode respons, at blive bevidst om sig selv (den bevidsthed leveres egentlig af terapeuten), og at kunne tage imod den mere sande og givende anerkendelse af sig selv.

​

Men hvad kan egentlig gøre så stor og givende ændring og styrkelse?
Klienten kan i nogen grad tale sig fri af påvirkningen, med terapeutens indsigtsfulde støtte/respons. Det siger  man faktisk i eksistentiel psykoterapi som jeg også er uddannet i. Men man ved at det vil tage lidt længere tid, i dette tilfælde måske en 14-20 samtaler. Så hvad er det Gestaltterapien kan ekstra. Det ville jo kræve min. et
par hundrede sider at fortælle nogenlunde om. Og det er jo heller ikke meningen her. Så istedet vil jeg bare nævne tre ting, som jeg synes om og som er vigtige. Gestaltterapi bygger ganske meget på psykoanalysen, måske 40-60%. Derved kan der gøres et meget godt og præcist psykoanalytisk arbejde. Det er meget interessant også for klienten, det giver præcis forståelse 'hvorfor', og vigtigt - klienten kan forstå og mærke, hvad han/hun kunne have oplevet/gjort, hvis ikke den negative påvirkning havde været der. Og dette sætter klienten bedre istand til, at vælge at gøre som
han/hun egentlig har lyst til. Gestaltterapi gør også meget for, at klienten selv kan tage ansvaret for at gøre nyt. Dertil har Gestaltterapien også hele kroppen med, hvad mærkes der, beskriv det, hvad gør benene, hænderne, munden, overdriv det (f.eks.) og du vil mærke det indre/det vigtige. Gestaltterapi er også meget omsorgsfuld, og
presser ikke for noget bestemt, men er samtidig lidt mere aktiv og udfordrende end f.eks. kognitiv terapi. Tilsidst  vil jeg nævne, vil jeg nævne, at jeg også via analysen/tilbage i tiden, gør et helende og ændrende arbejde, tilbage  på det tidspunkt hvor de største negative og trælse påvirkninger skete. Stærk, sand og tydelig anerkendelse af klientens  mange kvaliteter er også vigtig, helende og styrkende.
Men ja, stadig er klientens mange ord og fortælling det vigtigste.