Dette siger mine klienter​

Klienters erfaringer

Anmeldelse 10

​Jeg har gået hos Thomas gennem ca. 11-12 gange, over ca. fem måneder (med en tre ugers pause grundet ferie). Jeg henvendte mig først grundet stor stress, og jeg havde derfor faktisk lige været nødt til at sygemelde mig. Allerede den anden gang sagde han, at han også mærkede en stor usikkerhed hos mig, og fortalte hvordan den også kunne ligge bag noget af stressen. Undervejs er der sket mange gode og forandrende ting, og jeg har gennem samtalerne fået en stor forståelse for stress, usikkerheder og hindringer, der ubevidst styrer bekymringer, reaktioner og valg i hverdagen. Forhold og måder, der gennem samtalerne er blevet bevidste, og som jeg har lært at arbejde konstruktivt med. Samtalerne har haft stor betydning for mig og har givet en meget større tryghed, styrke, selvforståelse, og en meget større selvkærlighed, hvilket også gør at jeg hviler meget bedre indeni. Vi kom også til at tale om mit parforhold, hvor min kæreste og jeg tit oplevede problemer. Jeg kom til at forstå tingene på en ny måde, og med forståelsen og min meget mindre usikkerhed, blev vores forhold faktisk utrolig meget bedre. Jeg kan varmt anbefale samtaler med Thomas, der har en fantastisk evne for indlevelse, empati og indføling samt en stor viden inden for sit felt.

Anne

Anmeldelse 9

Thomas spurgte om jeg havde lyst til, at skrive et par linjer om, hvad jeg synes min store søn på 19 år, fik ud af at gå hos Thomas. Det vil jeg bestemt gerne. Min søn havde lidt af angst i et par år. Men også dårligt humør. Vi fik ham først til en psykolog, hvor han gik et par måneder. Det virkede ikke rigtig på hans angst. Så fandt jeg Thomas' hjemmeside. Jeg synes det lød som om, at han havde en både faglig, men også mere menneskelig tilgang. Min søn begyndte at gå hos ham, og han fortalte at det var meget bedre. Faktisk var han tit rigtig glad når han kom hjem og han fortalte næsten altid lidt om, hvad de havde talt om. De talte både om hans interesse for musik (som Thomas også havde) og hans gode evner (min søn kan spille tre instrumenter og er dygtig med træ).

Men han sagde også, at de ret hurtigt fandt ud af, hvorfor han havde fået angst, og at han nu forstod sin angst. Han gik hos ham i 3-4 måneder. Som jeg husker det var angsten væk ca. 3-4 uger før han stoppede. Men så brugte de nogle gange på noget ekstra for hans selvværd, og det var han også glad for (hans humør og selvværd var dog allerede blevet meget bedre, efter de først 4-5 uger).

Faktisk er min søn en høj og rigtig pæn fyr, og med mange evner. Men han fortalte, at det handlede om, at han var blevet mobbet meget i 7ende og 8ende og vist også lidt i 9ende (desværre uden vi vidste det).

Min søn har været rigtig glad for at gå hos Thomas, og på hans eget initiativ var han faktisk tilbage hos ham til et par samtaler, fordi han skulle til en vigtig konkurrence.

Vi er rigtig glade for den hjælp vores søn fik, og jeg kan bestemt anbefale Thomas som psykoterapeut.

Jeg vil tilføje, at jeg kender nogle forældre hvis datter gik hos ham efterfølgende. Hun havde det endnu sværere og også angst. Jeg ved at hun kom også af med angst og fik det godt med sig selv og blev glad. Også lidt derfor blev jeg faktisk vred, da jeg på internettet læste, at formanden for Angstforeningen sagde, at Angst oftest er noget kronisk, men at man kan få hjælp hos psykologer til at håndtere det. Jeg havde jo lige oplevet, at en psykolog ikke kunne hjælpe, men at Thomas godt kunne. Jeg blev faktisk frustreret og skrev en mail til Thomas, at jeg var blevet vred over at høre dette. Thomas svarede, at det er fordi den kognitive måde, ikke interesserer sig nok for det hele menneske og ikke interesserer sig for årsagen, fordi den ligger i fortiden og han håbede, at den kognitive måde ikke bliver ved med, at være så udbredt (Thomas havde faktisk skrevet lidt til mig om dette, da jeg på et tidspunkt havde skrevet, at jeg var glad for at se, at min søn havde det meget bedre (det var altid mig han sendte mulige tider til). Min søn har det rigtig godt nu, og vi kan anbefale Thomas som Psykoterapeut.

VH. Kristine. 

Anmeldelse 8

​Thomas møder dig med forståelse, rummelighed og omsorg i forhold til alle de følelser, som er svære og det, der fylder lige nu. Han formår at skabe et meget trygt terapeutisk rum, og kan møde dig på mange forskellige måder (bl.a. med menneskelig forståelse, og psykologisk forståelse, og med teknikker der heler i dybden). Alle følelser bliver mødt med empati og forståelse, og samtidig bliver følelsesmæssige udfordringer perspektiveret på en tryg måde. At gå i terapi hos Thomas er at blive mødt på en kærlig måde i forhold til det, som er svært, og det er i det møde, at ægte healing kan ske. Thomas kan dybt og inderligt anbefales som terapeut - uanset om du overvejer at starte i et terapeutisk forløb, eller om du har gået i terapi i mange år.

Maria

Anmeldelse 7

​Jeg skrev til Thomas R.J. Andersen fordi jeg havde lidt af angst i ca. 15 år.

Jeg havde før da to gange prøvet, at få hjælp af to forskellige psykologer, med ca. 1,5 år imellem. Men jeg synes ikke rigtig deres måde hjalp noget. Og jeg var faktisk også lidt skuffet over deres indsats.

I den første samtale hos Thomas sagde han, at det kunne han helt sikkert godt hjælpe mig af med. Jeg var på det tidspunkt begyndt, at blive bange for at jeg ikke kunne komme af med det, så det gav mig fortrøstning og det var godt at høre, at han sagde, at det var han sikker på. I de første samtaler kom han frem til hvorfor jeg havde angst. Vi kom frem til ting, som jeg slet ikke synes jeg havde talt med psykologerne om. De ting Thomas hjalp mig til at finde frem til, synes jeg var meget forståelige, og jeg kunne mærke og forstå sammenhængen til angsten jeg fik.

At tale om det bag ved angsten og om årsagerne, var meget rart, for jeg følte mig forstået. Og det hjalp til, at nærmest alt med angsten gik væk. Det lidt som blev tilbage, fandt vi ud af, havde at gøre med, at jeg var alt for stresset og havde alt for travlt med, at det skulle gå væk. For det trykkede samtidigt på mit selvværd, at jeg havde det. Så da vi talte om det, og jeg i en øvelse lærte, at hvile i mine følelser, hvilket jeg også fulgte op på derhjemme med Mindfulness øvelser, så gik det sidste væk. Jeg synes at Thomas har en virkelig stor indsigt i psyken, og jeg synes der var nogle rigtig gode øvelser, som jeg prøvede på hans kontor, hvor jeg bl.a. kom tilbage i tiden, men ved fuld bevidsthed. Og som hjalp meget. Jeg synes også vi havde nogle rigtig gode samtaler, og at jeg kunne være den jeg er. Det blev jeg bedre. Jeg vil gerne sige tak for hjælpen igen, og at jeg kan anbefale, at kontakte Thomas hvis du lider af Angst. NB. Jeg har en lidt høj stilling i et mellemstort firma. Så selvom man har en god stilling så kan man godt have det svært. Men nu har jeg det godt, på mange måder, og det er jeg rigtig glad for.

VH, Christian

Anmeldelse 6

​Vi blev af en lærer anbefalet at kontakte Thomas, idet vi synes at vores søn ikke så ud til at have det helt godt, eller helt let. Han var blandet ofte vred, i dårligt humør, og fik ikke lavet sine lektier. Vores søn sagde overraskende hurtigt ja til at tale med Thomas, måske fordi Thomas havde vejledt mig til at sige, at sådan en samtale ikke handlede om andet end hvad min søn synes om tingene. Han kom til fem samtaler hos Thomas, og jeg/vi må sige, at vi var meget glade for den forandring der skete. Vores søn fik sit gode humør tilbage, han var ikke længere aggressiv i skolen, han holdt op med at drille, og han begyndte at lave sine lektier, hver dag, Efter at vi havde lavet nogle gode aftaler om dette, bl.a. at en os skal være tilstede. Han laver stadig sine lektier og har det nu rigtig godt. Vi har også dertil lært noget, som forhåbentligt kan sikre, at han og vi som familie bliver ved med at have det godt sammen. Jeg er glad for at jeg blev anbefalet Thomas, og ved også at han har hjulpet nogle andre børn på den samme skole. Min oplevelse er, at Thomas er god til at tale med børn, han ser dem som de er, og på en måde som de nok har behov for, hvis de har fået det svært.

Jeg/vi kan anbefale Thomas,

vh, Dorte

Anmeldelse 5

​På anbefaling fra en kollega, henvendte jeg mig til Thomas fordi jeg var ked af, at jeg så ofte følte mig i rigtig dårligt humør, mit humør var tit helt nede, og jeg var tit negativ, både derhjemme og på arbejdspladsen. Jeg havde flere gange fået at vide, at der var den mulighed at tale med en. Og det var måske ikke så meget anbefalingen, men lige så meget det, at jeg selv lagde mærke til, at min kollega var blevet utroligt glad, fordi han havde reddet deres ægteskab, eller hjulpet dem med problemer og konflikter. I hvert fald begyndte jeg så selv hos Thomas. Jeg var nervøs, men jeg fortalte om mine tanker og negative følelser. Han var både god til at lytte, og til at spørge. Vi kom til at tale om hvorfor jeg havde det sådan, om ting fra min barndom og ungdom. Jeg synes han har en utrolig god forståelse for psykologi, og for hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde. Allerede efter den anden gang var mit humør meget bedre, og det var faktisk en stor følelse på det tidspunkt, at være i godt humør. Det at tale om mig selv på en anden måde end jeg havde prøvet før, synes jeg rigtig godt om. Efter 8-9 samtaler kunne jeg gøre mange ting anderledes, jeg lærte hvor meget jeg faktisk er værd, og jeg fik det også meget bedre med at gå på arbejde. Hvilket min kollega også har lagt mærke til. Jeg fik at vide at jeg havde haft en depression, og at det som hjælper er at tale om det.

Jeg kan varmt anbefale Thomas, det var fra starten trygt at komme der, og jeg kan kun sige, at jeg nu er glad og føler mig meget stærkere og modigere.

Kristine

Anmeldelse 4

​I flere år har mit liv været forfulgt af panikangst.. I de fleste tilfælde kom angsten pludseligt og uden varsel. Angsten var ledsaget af en række fysiske symptomer så som hjertebanken, sved over det hele og ryst på hænderne. Men i januar 2006 kom jeg i behandling hos Thomas. Efter et par konsultationer følte jeg mig mere befriet og stærkere. Jeg turde gøre de ting jeg ellers ikke har gjort i mange år. Vi fik snakket om en hel del ting fra mit liv som jeg ikke var klar over kunne være årsagen til panikangst.

Takket være Thomas og hans faglige kompetence så er jeg efter ca. 8 konsultationer helt fri for angsten og mit liv fik en helt anden kvalitet. Jeg vil give de bedste anbefalinger til Thomas som psykoterapeut.

Selma

​Anmeldelse 3

Jeg tog kontakt til Thomas, fordi jeg gennem en årrække var blevet mere og mere generet af en stigende grad af selvbevidsthed i sociale sammenhænge og usikkerhed i forhold til venner og bekendte. Gener der føltes, og kan beskrives som social angst eller fobi. Det var allerede ved første samtale en stor lettelse at få lov til at fortælle om de følelser og den usikkerhed, der igennem en årrække var vokset og blevet for styrende. Jeg følte mig set og tryg og begyndte hurtigt at føle tillid til, at der var en vej ud af de begrænsende følelser. Thomas mødte mig en med en forståelse, accept og stor faglighed, der skabte en enorm behagelig og konstruktiv proces.

Thomas er god til at skabe et trygt, frit og rart rum, hvor det er nemt at være åben og ærlig, og man oplever en ægte interesse i at blive forstået og finde frem til essensen af de oplevelser eller følelser, der ligger til grund for usikkerheden. Man fornemmer en næsten intuitiv viden om, hvor roden til problemerne skal findes, og det er meget befriende at arbejde med ukonstruktive følelser og handlemønstre i så professionelle og indfølende hænder som Thomas’.

Jeg fik gennem forløbet en ny indsigt i gamle selvforståelser og mønstre, der på næsten mirakuløs vis begyndte at ændre min usikkerhed og måde at være sammen med andre på i sociale sammenhænge. Mit forløb, der varede ca. 9-10 gange, var en blanding af samtaler og øvelser, der gav rigtig god mening og supplerede hinanden godt. Jeg fornemmede hele tiden, at Thomas havde et godt overblik over, hvor vi var og var på vej hen i processen.

Samtalerne har givet en meget større frihed, styrke og selvindsigt, der er meget befriende samt redskaber til at håndtere udfordringerne fremadrettet. Jeg er meget imponeret over Thomas’ måde at arbejde på, vise interesse og inspirere til at udnytte al det potentiale vi rummer – fri for begrænsninger fra fortiden. Jeg kan varmt anbefale Thomas som en meget professionel, dygtig og indlevende terapeut. Og også en generel anbefaling til at prøve terapi, hvis man går med begrænsende følelser, da det er meget befriende at slippe af med negative handle- og tankemønstre, som man måske ikke har troet, det var muligt at blive fri for.

Anne

Anmeldelse 2

DA JEG BEGYNDTE HOS THOMAS R.J. ANDERSEN, HAVDE JEG DET RIGTIG DÅRLIGT, JEG TÆNKTE MANGE NEGATIVE TANKER, OG JEG HAVDE FLERE GANGE MELDT MIG SYG PÅ MIT ARBEJDE, FORDI DER VAR FOR MANGE GRÅ TANKER OG FORDI MIT HUMØR VAR FOR LANGT NEDE. JEG SØGTE PÅ NETTET, OG VALGTE THOMAS R.J. ANDERSEN, MÅSKE FORDI HANS HJEMMESIDE VAR LIDT ANERLEDES, HAN FORKLAREDE NOGLE TING, OG DET VAR SOM OM JEG KUNNE LÆRE NOGET, OG DET TÆNKTE JEG, AT EGENTLIG GODT KUNNE BRUGE. HAN SAGDE AT JEG HAVDE EN DEPRESSION, MEN BEGYNDTE SÅ AT SPØRGE TIL MIN BARNDOM OG UNGDOM. DET GJORDE AT JEG MÅSKE FOR FØRSTE GANG FIK TALT ORDENTLIGT OM NOGLE FORSKELLIGE TING, OG OPLEVEDE EN RAR FORSTÅELSE AF, HVORDAN DE TING HAR PÅVIRKET MINE FØLELSER, OG DE MÅDER JEG HANDLER PÅ. JEG HAR FØR FOR CA. 3 ÅR SIDEN PRØVET AT GÅ HOS EN PSYKOLOG, MEN JEG SYNES IKKE DENGANG, AT JEG FIK SÆRLIG MEGET UD AF DET.​

Jeg synes faktisk at Thomas R.J. Andersen havde mere forstand på psykologi, og på hvad jeg selv gerne ville tale om, og opleve forståelse i, og på hvad der kan ændre. Han brugte flere gange nogle billeder, som han beskrev med ord, nogle billeder på sammenhænge, eller på hvordan jeg havde haft det. Det er svært at forklare, men de gjorde at jeg følte mig meget præcist forstået. Og også at jeg kunne bruge billederne.

Det at jeg oplevede forståelse for hvorfor noget havde været svært, og en meget præcis forståelse for hvad der havde startet det, at der blev sat dårlige følelser ind i mig, og at jeg på flere måder var styret af dem, gjorde at jeg til sidst blev befriet for disse gamle påvirkninger. Jeg følte at jeg kom til at kunne være den jeg er. Ja der skete faktisk mange både store og små ting i den periode, og også bagefter. Jeg kom ud af min depression, og kom hurtigt til at kunne li at gå på arbejde igen, jeg begyndte at læse igen istedet for at se sidde og se fjernsyn, og jeg mødte en ny fyr, alt sammen på bare 8-9 uger. Jeg synes han er et rart menneske, han har også humor, og jeg synes virkelig han kan noget, nogle gange nogle udfordrende øvelser på kontoret, men det skal de være. Jeg kan anbefale Thomas R.J. Andersen som Psykoterapeut, hvis du vil af med usikkerhed eller depression.

Kh, Anne

Anmeldelse 1

​Jeg opsøgte Thomas på et tidspunkt, hvor min selvtillid og mit selvværd kunne placeres på et frimærke. Jeg var bange, uafklaret, selvdestruktiv, indadvendt og uden succes i mine handlinger og tanker. Jeg sad fast, plaget af nær- fortidsoplevelse, et svigt, en kold spand

vand i hovedet, der blev ved med at give mig kuldegysninger. Men også en distanceret fortid, som jeg ikke var klar over jeg havde fortrængt, og ikke vidste betød så meget for mit selvsyn den dag i dag, hvor jeg rent fagligt er blevet meget interesseret i psykens univers.

Hos Thomas oplevede jeg mange forskellige ting gennem samtale; bla: At hele fortiden, at forstå barndommens episoder, godt som skidt, at acceptere disse, se dem i øjnene og leve med dem gennem en ny optik. At opleve en kernegrænse. Skabe et positivt voksende rum omkring mig selv - at genererer sig en metaforisk kappe om skuldrene. Da jeg

startede var denne kappe beskidt og tung, og kunne ses af alle. I dag er kappen mere transparent, men beklædt med et stærkt panser, der rummer selvkontrol over indtrængende projektiler. Vi arbejdede med eksistentielle spørgsmål, altså her og nu forbedringer. Han anvendte også en semihypnotisk teknik, en form for psykoanalytisk tilgang uden censurering, hvor fortiden blev belyst og forstået, og ud fra det, hvordan jeg så kunne forbedre gamle mønstre/vaner til nutidig mere konstruktive tendenser, handlemåder, og

følelsesproblematikker. Nogle nøglebegreber jeg stadig tænker meget over: Selvkærlighed.

Forskellen på selvværd og selvtillid. Opadgående spiral. Perspektiv.

Kernegrænse.

Jeg kan varmt anbefale samtaler med Thomas, som jeg oplevede værende en dygtig, empatisk og helende person, med humoristisk sans og øje for den lille detalje, Du måske ikke selv ligger mærke til udspringer i dine læber. Jeg blev altid mødt med stor varme og forståelse. Jeg gik hos ham ca. 4 måneder, men de sidste to kun hver anden uge. Jeg er 25 år i dag og overbevidst om, at det jeg valgte at gøre dengang vil gavne mig resten af livet, til at blive et positivt, altruistisk og indlevelsesrigt menneske.

VH. Jacob

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hvis du generes af en gene, og gerne vil have god hjælp til, at komme af med den, eller du bare har brug for at tale om noget svært, så er du velkommen til at ringe eller skrive via kon​taktformularen.​

 
 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Thomas R. J. Andersen

Vordingborgvej 34, 

4600 Køge

Klik her for rutevejledning

Kontaktinformation

Telefon: 26 85 00 97

E-mail: ditjeg@ditjeg.dk​

CVR: 19948889

Telefontider

Man - fre: 08.00 - 16.00

Lør og søn: lukket

Mails besvares alle dage.