​

Lidt om mig.

​

Jeg er født og opvokset i Østjylland, Ajstrup, Beder, og Malling 12-13 km. Syd for Århus.

Fra jeg var 21 år, har jeg boet i København, og Milano (20 måneder, hvor jeg tog min første uddannelse).              Derefter bl.a. i en dejlig lejlighed på Amagerbrogade. Men hovedsageligt har jeg boet i ejerlejlighed i Brønshøj (11 år, ved København.). Og da jeg mødte min kone, som er fra Japan (og det er dejligt, og det har bl.a. lært mig bedre at kende, følelsernes naturlige hav), og vi fik barn nr. 2, så valgte vi at købe hus i Køge (midt 2013), det er vi meget glade for. Dejlig by, med ganske pæn størrelse, mange charmerende og gamle huse, og bymiljø, og rare menne-sker, og natur og strand. Næstved er også en dejlig by, og også Ringsted synes jeg. Og Malmø.

HF enkelt fag. 4 fag (1987-89).

Lavet kunst (kaldte det kunst-design, ca. 18 stk. ca. 80x100. Solgte dem alle (1988-1990).

Uddannelse til reklamebranchen (1990-92, Milano).

God, spændende og succesfuld karriere for reklamebranchen (1992-2004, 2002-2004, deltid).

4årig uddannelse i psykologi og psykoterapi (helhedsorienteret psykoterapi, gestaltterapi, eksistentiel psykoterapi, 

parterapi, og familierådgivning, psykoterapeutisk institut, Kbh. 2002-2006).

9 måneders uddannelse i Seitai japansk trykmassage (2012) (dejlig, effektiv og spændende måde og uddannelse). Bruger den desværre ikke rigtig. Men dog en smule på børnene og konen). 

​

Hvad kan man sige om mig.

​

Jeg er et meget anerkendende menneske.

Det vil f.eks. sige, at når jeg går tur med vores hund, så hilser jeg naturligvis på de fleste (undtagen dem der kigger ned eller væk, og det skal de også have lov til). Det har dog ikke noget med anerkendelse at gøre. Men det som jeg mere holder af, det er, når jeg møder store børn eller unge, specielt ovre fra Hastrup parken og noget oftere dreng-ene, så hilser jeg ofte på dem, måske lige udveksler et par sætninger, måske om hunden som ser lidt anerledes og sød ud (en Shiba), eller om jeg ikke er xxxxxx's far, eller xxxxx's far. Jeg ved det er godt for de drenge, at blive set på med smil og på en god måde. Og det betyder også kan man sige, at når jeg f.eks. er til forældremøde på skolen, eller kommer forbi skolegården, eller til et eller andet arrangement, så kommer en del af drengene oftest lige hen og siger hej, og måske kommer med en sjov bemærkning, og nogle af pigerne siger da også lige hej xxxxxx's far.

De ting synes jeg er en naturlig og go ting, specielt for de børn og unge, der måske kommer fra en smule pressede hjem. At blive set som, at der bestemt ikke er noget i vejen med dem, men at de bestemt også er værdifulde.​

 

​

. Jeg kan godt lide ordet smukt. Ikke at jeg bruger det hele tiden. Men jeg synes der er meget smukt indeni menne-sker, i rigtig meget af det vi kan skabe (fra kunst og kunsthåndværk, til vandlås mekanismer, til rart og sjovt samvær med andre. Men jeg synes også der er meget smukt i verden, fra 1200 år gamle oliventræs haver (eller små sten-murs omkransede plantager) f.eks. ved Gardasøen, eller skønheden inde i mange af de gamle katolske kirker i Ita-lien, eller i Shinto-tempel områder i Japan, eller i spændende thriller film, eller i den varme tiltrækning imellem to som er begyndt at holde af hinanden. Ja jeg synes der er noget smukt i mange forskellige ting. Og så findes der selvfølgelig også trælse ting og ja dumme mennesker (men det tror jeg mest er noget på grund af barndommen og tidlig ungdom, grundet for lidt anerkendelse, og svigt f.eks. Men det er jo også godt, at noget kan forstås, så kan man høre, og tale om det, og gøre noget godt ved det).

. Men udover at der faktisk er mange forskellige ting som jeg synes er skønne eller interessante (lidt flere ting nævnt nedenfor), så er jeg ikke perfekt. Vi mennesker bliver kun til noget næsten perfekt i kombination med andre. 

Men ellers så er jeg faktisk meget normal som andre, og holder af mange helt normale ting. Jeg er heller ikke sådan en hellig en, og synes f.eks. at flirten imellem kønnene (eller samme køn) og det sansefulde i det, er noget af det naturlige og skønneste i livet og ved mennesker (vi er jo altså faktisk mennesker), altså på samme måde som musik, kunst, go mad, sport, og menneskeligt godt og hyggeligt samvær. 

Jeg kan dog godt li at løse ting, hvis der er et eller andet i huset, en ekstra lampe der skal hænges op, eller hvis den store havelåge risikerer at ramme muren, så har jeg sat et pænt mørkegrønt malet træstykke op, endda med et sort og polstret gummistykke på, så lågens hægte kan ramme det i stedet. Men ellers, ja så skal man også kunne slappe af, trække stikket som en hund eller en løve, og nyde både at være i ro, og nyde livet (det er de faktisk virkelig gode til i Japan, efter arbejde, og også f.eks. på Sicilien). 

 

. Selvom mit arbejde, er mit kald, min interesse, og glæde, at hjælpe mennesker til at få det godt, med glæde, og mere givende. Og arbejdet også er værdifuldt og spændende, fordi jeg synes, at alle mennesker er meget værdifulde og spændende. 

Så bruger jeg også en 3-4 timer om ugen, på at skrive på en bog. Den bliver lidt anderledes, meget svært ikke at sige mere, men rummende, ikke flad, men mere ligesom en farverig vase rummer, mange værdifulde og dejlige ting, fra gode råd til at være den man er, og godt selvværd, til god forældreværen, noveller, dejlige værdier omkring os, kritik af det som har negativ værdi (hvis det fylder for meget), anbefalinger til samfund, og fra smuk sanselighed imellem mennesker, til solidaritet, altså forskelligt som en flot vase kan rumme, ligesom verden også rummer.​​​ ​

​

 

​

. Jeg kan også rigtig godt lide at se Europamesterskaberne eller Verdensmesterskaberne i fodbold, eller selv spille fodbold med nogen, eller spille badminton (hver onsdag aften). Og western film er min favorit genre, men mange genre er spændende, og også spændende serier. Eller gå dejlige ture i naturen, høre den, mærke den, og lægge mærke til ting, også f.eks. en gammel hensunken mur. Eller at se på mennesker, eller ligge med en go bog af Murakami. Eller en spændende film, i forskellige genrer. Eller gå og bruge øjnene, næsen, og ørerne, i gaderne i Saló, Verona, Palermo, Malmø, Køge, Tokushima eller Osaka. Man kunne godt nævne flere ting, men vil i hvert fald tilføje, at jeg også finder dejlig værdi i det der har ånd, kan man sige. F.eks. i roen i en smuk italiensk kirke, og fornemme den største værdi der, kærligheden, at være noget godt for den næste, anerkende den næste, og hjælpe sin næste. Men også den værdi jeg fornemmer der i f.eks. en smuk katolsk kirke, eller et Shrine eller tempel i Japan, - det både skønne, fine, sårbare, og dejlige ved mennesket, og skønheden i naturen. 

Men også at føle værdien i det spirituelle, når man f.eks. går rundt omkring eller i de japanske Shinto- eller buddistiske templer. Og de traditioner de har, f.eks. at man kan bede om ting, eller vise sin anerkendelse og glæde ved f.eks. den ånd der passer på et bestemt, mindre, men grønt og træ-bevokset bjerg, og passer på den der går på stier gennem bjergets skov (siger man).

Det at jeg holder af og sætter pris på disse åndelige og lidt moralske værdier, betyder ikke at jeg er sådan en hellig, tør og puritansk person. At pigerne og kvinderne vrikker med bagdelen og bruge lipgloss, det skal vi ikke afskaffe. Og jeg kan da godt finde på at halv-flirte med en muligvis gift kvinde på 52, hvis hun kigger. Det skaber glæde og anerkendelse i verden. Der skal være plads til sanselighed, solidaritet, at have det sjovt, interesse i sine interesser, og en glæde også for det åndelige, det skønne og værdifulde, og som oftest ikke koster noget.         

 

​

​(fra reklamebranchen, til psykoterapi)

. Jeg arbejdede først i 12-13 år for reklamebranchen (ikke fotograf). Men meget med farver og art direction (AD).

Jeg havde rigtig god succes, og det var faktisk rigtig gode, sjove og spændende år.

. Men efter en 10 år blev det for mig lidt for overfladisk, det manglede de mere indre værdier og indre skønhed. 

. Jeg ville oprindeligt have været billedkunster (og lavede som 19-22 årig ca. 18 større billed-/kunst-design, som jeg alle solgte (desværre, ville gerne have beholdt et).

. Og da jeg siden jeg var ca. 17 år, også har holdt meget af, at læse gode bøger, og i perioder nød at læse en 7-8 bøger pr. år. Ikke hurtigt læste bøger, men den type man beriges af, vokser af, og specielt nyder, også fordi man følger forfatterens interesse, og de mennesker bogen handler om. Det var bl.a. bøger af Alberto Moravia (italiener) (samtlige), D.H. Lawrence, Carlo Levi, Lawrence Durrell, og Stendahl.

Ja, så mærkede jeg efter en 10 år i reklamebranchen, at jeg ønskede at komme tilbage til denne dybere skønhed i livet. Noget som indeholder det som kunsten også gør.

Jeg tænkte først på, at blive journalist (og gik faktisk til optagelsesprøve, blandt 1225 andre, noget af en oplevelse. Det gik faktisk godt, men kom ikke blandt de ca. 225 der til sidst blev optaget. Og det var jeg faktisk ret glad for (mærkede at jeg ikke havde lyst til, at være tvunget til, at skrive noget bestemt hver dag, heller ikke selvom planen var, at holde mig til kunst og kultur), og for få måneder efter gik det op for mig, at jeg skulle selvfølgelig være psykolog eller psykoterapeut. Jeg havde ikke høje nok karakterer (10,5 krævedes der) til psykologistudiet. Men dette blev jeg sidenhen også glad for, specielt fordi psykologerne i dag, nærmest ikke må tilbyde andet end Kognitiv terapi. Men jeg blev også hurtigt meget glad for den 4årige psykoterapeutiske uddannelse jeg valgte (psykologi, gestaltterapi, oplevelsesorienteret psykoterapi, eksistentiel psykoterapi, parterapi og familierådgivning (specielt når et barn har det svært). Og det blev til 4 meget dejlige og spændende år. Jeg havde godt deltidsarbejde ved siden af, boede i god ejerlejlighed Brønshøj, lange løbeture ved Utterslev mose, og jeg havde bl.a. mine tre dejlige og interessante sommerferier til Sicilien, Palermo, Cefalu og Catania (mafiaens by, men også søde mennesker, og go kaffe).   

Få måneder efter jeg blev færdig på studiet (med flotteste feedback ud af 16 på holdet, skarpeste forståelse af psykologi, og værdirig, anerkendende, og frugtgivende forståelse af samtale/samtaleterapi. Ja undskyld, men det var jeg rigtig glad for at høre), så mødte jeg så min så søde og japanske kone (i København). Vi blev 10 måneder senere viet i et Shinto Shrine i Japan. Og tre måneder efter gift i Brønshøj kirke, og lykken og eventyret var sat (ikke, at der ikke nogle gange har været konflikter, men vi har det varmt og godt sammen).

Først kontor i København i 8 år. Derpå, da vores nr. 2 blev født, købte vi så hus i Køge. Og nu har jeg så haft kontor her, i lidt mere end 11 år og det er jeg rigtig glad for.

Min kone er også rigtig glad for Køge, og vores to piger er blevet to glade, søde, omsorgsfulde, vidunderlige, frie, jævnligt og naturligt småskøre, og jævnligt udfordrende.. og krævende piger på 12 og 14 år. ​

​

​

Jeg er en person der har megen glæde indeni. Sådan tror jeg det altid har været. Men det skyldes nok, at jeg synes der er utrolig meget smukt og interessant i verden. Der er også en del dårligt, men det kan vi jo ændre på, hver enkel og i fællesskab, og ved ikke at tilpasse os det mest dårlige. Skabe en ny balance, mere sanselighed, mere samvær, mindre af det tomme (som f.eks. spil på nettet). 

​

​Læst bøger og frembragt brugbar viden om:

• Psykologi, forståelse af psyken

• Psykiatri, forståelse af psykens sygdomme

• Selvfølelsesmæssige sårbarheder og styring, som oftest skabt i barndom og ungdom

• Eksistentielle sår eller besværligheder

• Om børns udvikling

• Stress, angst og depression

• Spisestyring

• Om Parterapi.

• Om Familieterapi/Familierådgivning.

• OCD og tvangshandlinger

• ADHD, ADD og Autisme

• Og lign.

• Og ca. 150 romaner.​

​