Individuel samtale og samtaleterapi (heling, selvkærlighed, personlig udvikling) handler hos mig, altid om
det bestemte problem som klienten har. Og det ønske klienten også har, f.eks. for noget i hverdagen.
Det vil sige, at der skal lyttes og tales om genen eller problemet, f.eks. Stress, angst, sårbart selvværd, meget
lavt humør, myldertanker, spisestyring eller lign. Eller løsning på et problem i hverdagen.
Og det betyder, at via den positive og anerkendende samtale, og via helende faglig tilgang, så bliver genen menneskeligt og godt helet, også sådan at klienten samtidigt bliver glad, kan fylde mere, specielt via helet og givende selvværd.
Eller der har været plads til svært problem i hverdagen, og man har fået talt godt om det, og fået god og givende
løsning.
. Men selvom det er værdigt og givende at være løsningsorienteret.
Så er lysten og det rare og værdifulde for klienten (og det helende og løsende), at få sagt noget
om det, og blive forstået, og få en positiv og anerkendende respons, der også er værdifuld.
Og derfor er det vigtigt, at terapeuten er god at tale med, god til at se klientens mange kvaliteter, men også
selv kan sige noget værdifuldt, så samtalen ikke kun bliver menneskeligt medfølende (selvom det kun er godt),
men også kan løfte samtalen op, til også at se de mange skønne ting i livet, og de nye givende ideer.
. For som terapeut, at være helende og givende at tale med, så kræver det faktisk noget. Hvis man skulle sige
det kort, så kræver det gode og værdifulde erfaringer, psykologisk og faglig indsigt, men også at terapeuten
f.eks. godt kan udtrykke vrede over noget i samfundet (men dog ikke med.. vrede), stor glæde eller interesse for
noget, eller f.eks. at han/hun (terapeuten), også engang imellem kan føle sig tiltrukket af en kvinde eller mand
på gaden, og give et smil (altså også kunne udtrykke det naturlige og værdifulde i livet). (f.eks. sådanne ting, livets indhold, fylder nogle gange 5-20 min. Men andre gange er det mest givende, at det
fylder en halv time, holdninger, interesser, erfaringer, og passion).
Hvis terapeuten derimod mest har behov for, at udtrykke, at vedkommende har fundet sin måde, at tilpasse sig
samfundet, og ægteskabet (ikke at ægteskabet ikke er noget dejligt og godt), og ligesom derfor ikke er glad
for, at sige noget der stikker ud.
Så bliver dette behov hos terapeuten for at udtrykke absolut tilpasning, et problem for klienten.
For noget noget skal heles, så skal der frihed til, frihed til meninger, frihed til følelser, og frihed til at være
sit selv, den man er. Og da er det helende og hjælpende at se, at terapeuten også i nogen grad kan udtrykke
noget menneskeligt. Altså uden at udtrykke noget for personligt eller stærkt (f.eks. ikke sige, at de som stem-
mer på det parti, er nogle idioter. Altså faktisk aldrig blive dømmende), alligevel kan udtrykke frihed, og sådan
og sådan er det at være menneske. Så kommer klienten lettere til, at føle sig okay som sig, og det giver også
en kende mere farvefulde og interessante samtaler. Igen, det er jo ikke de ting der fylder mest i samtalen, men jævnligt kan det godt fylde halvdelen, og det er helende og givende. Man kan sige, at de 90 til 50% af tiden, går med, at hjælpe klienten positivt, menneskeligt og fagligt af med det specifikke problem, og via faglig helende til-
gang, f.eks. psykodynamisk terapi, - helende og guidet indrenærvær (ved fuldt bevidsthed), som er noget meget
givende og dejligt, og som heler mange, og stærke psykiske gener, fra frygt til stærk forkerthedsfølelse. Sam-
men med selvværdshelende og anerkendende samtale, og kaffe eller te.
Og helt uden nævnte element (f.eks. frihed til mening, eller en menneskelig følelse), så vil det
føre til fortsat hæmning, et ufrit selv, og en kende mindre farvefuld samtale.
. Dertil er det afgørende, at terapeuten (psykoterapeuten eller psykologen forstår at hele f.eks. angst, traumer, og f.eks. sygdomsangst, spisestyring og depression. Altså de lidt stærkere og mere styrende gener.
Derfor er det vigtigt, at terapeuten kender til, og er god til at bruge måder, der faktisk heler også sådanne stær-
kere sårbarheder og styringer.
Noget af det mest helende, er forskellige typer af det der hedder psykodynamisk terapi (en lægende måde som
man kan sige, at Freud opdagede, og som sidenhen er blevet videreudviklet, og ligesom har fået forskellige
måder). Måden strækker sig fra Psykoanalyse, til kommunikativ analyse (man taler sig frem til forståelse), og til
forskellige helende og faktisk glædesgivende måder, at komme til indrenærvær med den indre sårbare følelse,
være der hvor årsag, sårbarhed, symptom, men også der hvor Selvet og selvkærligheden bor. Det er meget
helende at være der, ofte kan man/jeg faktisk hele angst på 2 af sådanne øvelser (eller traume), sammen med
nogle gode, forstående, positive og anerkendende samtaler.
Kognitiv terapi (hos psykologen har f.eks. svært ved at hele angst (3,5 ud af 10, deres egne tal, resten får red-
skaber til at håndtere angsten), eller stærk forkerthedsfølelse, eller lign. fordi den ikke beskæftiger sig med årsa-
ger, det indre traume, de indre følelser, og heller ikke så meget med de personlige erfaringer. Men mere beskæftiger sig med, at klienten lærer nye tanker, gode rutiner, og redskaber til situationer. Dette er jævnligt nok, men lige så jævnligt er det ikke nok. Det giver heller ikke så meget til selvværdet.
Psykodynamisk terapi er noget meget anerkendt, og på den måde ikke noget specielt. Det giver noget ægte, heling, og giver med sin vinkel også noget rigtig godt for selvværdet, da man også kommer i god kontakt med det værdi-fulde man faktisk er.
I gestaltterapi og helhedsorienteret psykoterapi findes der en 5-6 flere helende og givende tilgange (for at få et
godt liv, kan man sige).
De er beskrevet nedenfor. Der er lidt meget tekst, der er ikke noget vigtigt i, at du læser det. Du kan altid måske bare lige skimme overskrifterne, hvis du vil.
Men også fordi, at det vigtigste, helende og mest givende, er at få sagt noget om det der er genen eller pro-
blemet, i god, forstående, positiv, anerkendende, menneskelig, og faglig samtale, også med farver, det der er
værdifuldt, og kaffe eller te.
Individuel samtale terapi. De faglige måder/metoder.
- Først noget om gestaltterapi.
- Derefter om Helhedsorienteret psykoterapi.
- Derefter lidt forskelligt om helende samtaler.
- I højre side lidt nede, kommer der lidt om eksistentiel psykoterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi.
Gestaltterapi kalder man ofte, trods det lidt stive navn, for den bredeste måde at samtale på, fordi den rummer forskellige gode ting. Fra væsentligst den gode menneskelige samtale, til forskellige bevidsthedsgivende/forståelsesgivende, helende, opbyggende og udviklende måder.
- Den narrative måde: (del af gestaltterapi) klientens fortælling, beskrivelse af erfaringer og om den man er, og god samtale.
- Det at blive bedre til, at være hele sig, også det sårbare, og det gode man er. Det bliver man bedre til, ved i samtalen at få mulighed for, at mærke sine følelser og tale om dem. På den måde bliver de gjort okay og forståelige. Og det er en god del af det, at komme til, at føle sig okay. Det er også med til, at man bliver bedre til, at fylde med det og den man er, de sårbare følelser og det gode man er. Det lærer også en, at blive bedre til, at tage ansvar for sine følelser (jeg har lært, jeg ikke er forkert bare fordi jeg har dem, så jeg kan godt sige dem, istedet for kun at reagere på dem). At føle sig mere okay og ikke forkert med sine følelser, er også en god del af det, der heler selve den dybere sårbarhed (når de kommer ud i lyset, bliver de til guld, og man bliver selv iorden/og til guld). Man bliver okay og mere fri i verden (både mere fri og mere tilknyttet/tættere til de andre og verden).
- Ansvar for Nuet (også f.eks. på denne måde: hver gang jeg kommer snyder jeg egentlig terapeuten lidt, ved for meget, at være meget overskudsagtig, istedet for, at lade det fylde noget mere, hvor psykisk sårbart jeg på flere måder har det. For først når jeg viser sårbarheden bedre, er jeg hele mig selv, og det i sig selv er grundanerkendelse, at jeg giver mig lov til at være her som jeg er (et eksempel på, at der også er ansvar i, at vise sin sårbarhed, ikke at man kan tvinge en person. Og jævnligt skal terapeuten støtte klienter, til at sætte ord på lidt mere af det svære, men det er helt okay). Men langt de fleste er dog gode nok til, at fortælle om de følelser som generer dem. I ansvaret for nuet, ligger også det, at tage ansvar for, at man gør noget uhensigtsmæssigt, f.eks. for ofte flygter fra mulige konflikter (som ellers kunne have været givende). Og det kan altså handle om, at gøre nye givende ting, og f.eks. at lære, at se på livet (og tænke), på en lysere og mere balanceret måde, og se mere af det skønne. Det kan også handle om, at tage ansvaret for, ikke at spille (hvis man f.eks. er spilafhængig. Eller træne mavemusklerne, hvis de ønskes i god form (for ansvaret kommer ikke udefra og hjælper en). Men gestaltterapi og helhedsorienteret samtale hjælper effektivt mennesket/-klienten til, at få bedre selvværd og f.eks. til, at komme af med angst, eller depression, og så bliver det lettere (og nogle gange automatisk), at gøre nye ting eller tænke mere lyst og givende. Imens f.eks. Kognitiv terapi alene handler om, at gøre nye ting og tænke mere givende, og faktisk ikke må interessere sig for fortid og årsager (menneskets liv), derfor bliver en del lidt skuffede (over Kognitiv terapi, og ofte hjælper kognitiv terapi ikke så meget på sigt).
- Psykoanalyse, er en god del af gestaltterapi. Som Yalom skriver et par steder 'man er nødt til at blive ved med, at have stor respekt for psykoanalytikerne, - for de heler stopper) ikke før de (sammen med klienten/mennesket) forstår grunden. At forstå grunden heler også ganske stærkt, og skaber bevidsthed og er ofte med til at skabe gennembrud (f.eks. heling af angst eller traume). Det kan være relevant her, enkelt at sige, at psykoanalyse er måden til, at skabe forståelse (og heler allerede noget). Og Psykodynamisk terapi har det analytiske i sig, men mere vigtigt, er det helende, styrkende og givende redskab (nedenfor er egentlig en beskrivel-se af de to sammen) . Jeg oplever nærmest hver gang, at når mennesket/klienten, i en dejlig, interessant og indre nærværende øvelse (ved fuld bevidsthed, kun med lukkede øjne), selv bevæger sig og bliver guidet enten, ind i en følelse (i den mærkede følelses og erfarings rum, et af de indre og sammenhængende rum), eller historisk tilbage til en f.eks. svær situation. Så heles bl.a. angst, traumer, styring, og ofte store dele af årsager til depression, med 70-100% (og er også medvirkende til helet selvværdsfølelse)(oftest skal sådanne øvelser laves en 2-3 gange). Og så heles resten via go, positiv, spændende, farvefuld, anerkendende og selvværdshelende sam-tale. Tænk på når du er frustreret over, ikke at kunne få cykellåsen monteret, men når du opdager og forstår hvorfor, så løser det sig. Psykoanalyse synes jeg lyder meget intellektuelt eller tørt. Så jeg vil tilføje, til det, at jeg egentlig ser dem (psykoanalytiske måder), som noget af det mest menneskelige, og derved altid en interessant, dejlig og givende tilgang. Det skal dog siges, at der i forhold til tema og problematik, ikke altid er brug for psykoanalyse, eller højst en lille spændende og givende variation af analyse. Og vigtigt, hvis man slet ikke bryder sig om tanken, så kan man godt komme til forståelse, heling og i givende havn, uden sådanne øvelser.
- Drømmearbejde. Bruger jeg jævnligt, men langt fra hver gang. Er en meget givende, og helende og præcis måde, at se og forstå, hvad der er klientens sårbarhed, udfordring eller problematik (igen heler forståelsen).
- Retning. Gestaltterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi er holistisk og helhedsorienteret.
- Det var lidt om Gestaltterapi, som altså er en bred, menneskelig, helende og helhedsorienteret måde. Som altså har psykologisk kloge og helende elementer, men som økologiske rosiner i luksus grøden, altså i den bare gode, positive, omsorgsfulde, rummende, spændende, modne og anerkendende samtale.
Helhedsorienteret psykoterapi:
Helhedsorienteret psykoterapi er noget centralt. Og for at beskrive det giver det mening, at bruge ordet - ikke.
Det vil sige, at det f.eks. ikke kun handler om at forstå (psykoanalytiske måder).
Og ikke kun handler om, at lære nye givende tanker og givende handlinger.
Og ikke kun handler om den anerkendende og selvværdshelende samtale.
Og ikke kun handler om Angstfølelsen eller utryghedsfølelsen og følge følelsen for, at forstå den, og være ved den, og derved hele den (også ved den selvkærlighed, styrke og det gode man har med).
Men at det handler - sammenhængende (holistisk) om noget af hver. Fordi vi er hele mennesker, med erfaringer, følelser, tanker, handlinger, ønsker/drømme, og behov og ønske om, at blive set som vi er og som fine og værdifulde.
At det hele er der (alle de gode vitaminer) gør ikke, at der så er for meget. Det er mere i menneske-synet, at det hele er der. Så hvis klienten vil fortælle om noget bestemt, så lytter man til det og taler om det, eller hvis klienten beskriver angstfølelsen, så følger man den, og finder heling og guld.
Denne måde viser den selvfølgelige sammenhæng, og klienten bliver mere hel og bevidst.
Den kræver ikke mere end andre måder, tværtimod er den ganske effektiv (som proteinbar) og righoldig, fordi der er lys og plads til meget, og derfor heles og vokser meget (som mange skønne blomster og planter, der har været under skygge.
Det helhedsorienterede måde har samtidig også interesse for klientens/menneskets fysiske følelser, både f.eks. for jævnlige hovedpiner, spændinger, og f.eks. lidt svært ved, at trække vejret godt ned gennem brystet og ned i maven (og man kan blive klog på hvad der strammer ved luftrøret/brystet, hvilken følelse, og hvad kommer den af indeni, forståelsen opløser og heler).
Det helhedsorienterede betyder også, at man bestemt også taler om nyere erfaringer, om ens farver, ens personlighed (styrker identitetsfølelsen), ens interesser, ens glæder, og om de ting og oplevelser der er værdifulde, og om de par vigtigste ønsker og drømme man måske har.
Det helhedsorienterede kan også handle om ens relationer til ens familie, forældre, søskende og måske ens veninder og venner.
Men det handle ikke lige meget (lige stor mængde) om alle de nævnte ting, eller rettere sagt, noget mærkes meget givende, at give plads, og noget andet behøver en smule mindre plads. Og så kan det være lidt omvendt, eller lidt anerledes for en anden klient/menneske.
Når man beskriver det sådan, kan det måske lyde meget fyldigt. Men egentlig er det bare naturligt indhold i en samtale, der f.eks. kunne handle om, hvad der ligger i tyngden i min/klientens depres-sion, og det at gå opad nogle forstående, værdifulde og givende trappetrin, og med anerkendelse og gode ideer, da se at man nu er kommet op i lyset, energien og glæden igen.
Mens Kognitiv terapi er mere to-dimensional /flad, og mere handler om, at lære klienten, at tænke anerledes og handle anerledes, for af den vej, at få det bedre. Dette har på nogen en hurtigt bedrende virkning (men på andre hjælper skaber det ikke rigtig nogen bedring). En stor ameri-kansk undersøgelse fra ca. 2003, viste at sårbarheden, f.eks. depressionen rigtig ofte vender tilbage efter ca. 8-9 måneder, fordi årsagen er ubearbejdet, ikke talt godt nok om, og ikke oplevet hørt og forstået af terapeuten, og også styrken i det anerkendende mangler ofte.
En Psykoterapeut eller en Psykolog skal skabe lys hvor der er mørke.
Enkelt set findes der indeni to slags lys, frygten, angsten og sårbarhedens lys, som ved at blive fundet, talt om og forstået, kan heles helt (specielt når man også heler selvværd og selvkærlighed).
Og så er der Selvkærlighedens og Selvets lys (som siger - jeg har god kærlighed til mig selv, jeg er okay som jeg er, jeg synes jeg er noget rigtigt godt som jeg er, jeg er noget ligeværdigt med andre), som kan tændes, eller skrues op for (hvis det er for lavt) til tryghedsgivende og skønt niveau).
De to forskellige typer af lys, frygtens/angstens lys, og selvkærligheden og Selvets lys, eksisterer på hver sin side/ende, af samme vægtbalance stang. Så når man har fået helet sit selvværd, og kan være og stråle i verden som man er, så kan man aldrig frygte eller få angst (eller - angst igen).
I forhold til Angst, oplever jeg jævnligt, at få en klient, der har gået hos en eller to forskellige psykologer, men ikke rigtig har oplevet, at det har hjulpet, udover nogle krykker eller redskaber til at håndtere angsten.
De fleste psykologer arbejder idag hovedsageligt med Kognitiv terapi. Men jeg må sige, at mit synspunkt er, at det ikke er det bedste for Angst eller Depression eller f.eks. Spisestyring, og egentlig heller ikke for Stress (i mine øjne). Men der er dog så mange forskellige overlapninger (ting der er lidt ens) indenfor metoder, at jeg af den grund ikke helt kan sige, at kognitiv psykoterapi ikke kan være noget godt. Men jeg holder dog på mit synspunkt, at jeg ikke er så begejstret for Kognitiv terapi. Den er lidt for smal for mennesker synes jeg. Og den handler lidt for lidt om, faktisk at komme af med den psykiske gene. Men igen, det vigtigste er nok, at jeg giver mig ret til mit synspunkt, så jeg ikke bare flyder ud, det har aldrig været mig (bare at flyde med).
Læs mere om hvordan man kommer af med angst
her - Klik her.
Anorexi og spiseforstyrrelse. - Klik her.
Samtaler kan også handle om, støtte til bryde mønstre, eller afhængighed. Eller ønske om at tale om eget liv, for at få forståelse, og ønske om støtte til, at komme ind på en mere lys og givende vej.
Problemer med at møde en kæreste.
Psykoterapeutisk coaching.
Jeg tilbyder også psykoterapeutisk coaching, til dig der kunne bruge samtale om, og hjælp til, at komme igang med det du gerne vil