Om Angst (fra linket i overskriften)(nedenfor dette tekstfelt - fortsat fra kort tekst på forsiden).
Jeg har tilladt mig, at kalde mig Angst specialist, af to grunde: Den ene grund: Jeg har igennem de sidste snart 17 år, oparbejdet en metode/måde, som hjælper 9 klienter af 10, helt af med angst (den 1 af 10 kommer næsten helt af med angsten, men kan arbejde lidt mere med det, eller have det ok med den sjældne angst). Metoden/måden bygger på go samtale, 2-5 forskellige typer af forståelsesgivende og helende psykoanalyse (at mærke og forstå angsten indeni sig/ at være i det indre rum), og anerkendende og selvværdshelende samtale.
Sammenlignet hermed er min oplevelse, at kognitiv terapi hos en psykolog heler angsten i 2-3 tilfælde ud af 10. Istedet for mange nogle redskaber, så de bedre kan håndtere angsten når den kommer. Men dette er ikke optimalt, og angst er ikke noget kronisk, som jeg nogle gange hører udtalt.
Den anden grund er lidt mere med et smil på. Men er, at to klienter indenfor et par måneder, i en sammenhæng fik sagt: du er jo angst specialist (dette sagde de fordi jeg havde hjulpet de to af med angst, og fordi de begge kendte en, som jeg havde hjulpet af med angst).
Jeg havde tænkt på før, at min måde synes fornuftig, bred, menneskelig og givende/effektiv. Men det var egentlig først da disse to brugte det samme ord på samme måde, at jeg tænkte, at jeg vil kalde mig angst specialist på hjemmesiden. Sådan set også fordi jeg ser det som relevant information. For det er en logisk og menneskelig og god måde. Og så er det jo go og relevant information.
(jeg har hjulpet ca. 88-92 klienter af med angst).
Fortsat fra forsiden - Men det er forkert at sige, at angst nærmest er noget kronisk. Angst skyldes en indre følelsesmæssig tilstand som giver angst. Angst er i virkeligheden en slags alarm klokke, der siger, at der indeni personen findes denne sårbare tilstand. Via god samtale og interessante psykoanalytiske måder (og på en måde dejlige), kommer man til dette sårbare rum. Og det at være der, og forstå det og forstå den indre konflikt og besvær, heler angsten, og hjælper også meget til, at klienten kan være hele sig, hvilket så også gør, at der ikke bliver grund til, at få angst igen.
Freud og Jung og lad os sige en kompetent psykolog fra 1987 ville være enige i dette. Men problemet er, at kognitiv terapi ikke interesserer sig nok for mennesket, dets erfaringer og det indre, og derfor kan det ikke rigtigt hele det.
Generes du af angst, så er du velkommen, så gør vi noget godt ved det, der også gør, at du kommer til at godt i dig selv.
Mange lever med, kan man sige, - risikoen for i specielle situationer, at blive
ramt af Angst. Og rigtig mange, ja næsten alle, har oplevet følelsen en eller to gange.
Man siger om Angstfølelsen, at det er tæt på at være den mest ubehagelige følelse man kan opleve.
Følelsen giver oftest kraftig hjertebanken, måske ubehagelige følelser ud i armene, svedige hænder, og et akut behov for at trække sig tilbage.
Angstfølelsen kommer oftest i situationer som er lidt pressende for den enkelte.
Måske til et middagsselskab. Før man skal tale med nogen på arbejdet, eller mens man taler med nogen. Eller på gåturen nedad strøget, i køen i Føtex, eller også i tilfælde når klienten/mennesket er alene derhjemme.
Ja den meget ubehagelige følelse kan komme i mange forskellige situationer, forskellige fra person til person.
At opleve angst jævnligt, presser i sig selv også på selvværdet.
En klient jeg havde oplevede meget ofte angst, når hun lå alene derhjemme på sofaen. Derfor lå hun ikke så tit og slappede af (så sjældent film, læste, tænkte, eller dagdrømte på sofaen). Hun var altid aktiv, og havde meget svært ved at slappe af, for så ville hun komme tættere på uafsluttede temaer (delvist ubevidst grund), og den udvikling (her heling) hun ikke rigtig havde talt om endnu. Denne sammenhæng imellem at slappe af, angst, ældre eller indre årsager, og behov for at være aktiv, var kun noget klienten meget overfladisk var bevidst om, fordi mennesker har svært ved selv, at gennemskue og forstå de dybere årsager til deres angst. Det kan de dog komme til, via en fagperson, der forstår Angstens væsen, og hvordan man finder grunde og sammenhænge. Og når klienten også forstår årsager og sammenhænge, og derved også føler sig følelsesmæssigt forstået, så er helingen af angsten samhørigt allerede nået næsten i havn. Så mangler der måske bare nogle samtaler, hvor bl.a. friere, mere åben evne og væren, og bedre selvfølelse og selvværd sikres. Og således at angsten faktisk ikke har grund til, eller kan komme tilbage.
Jeg synes jeg har rigtig god erfaring med, at hjælpe klienter/mennesker af med forskel-lige typer af Angst. Dette oplever jeg har meget at gøre med, at jeg bl.a. er uddannet i Gestaltterapi. Gestaltterapi siger man er den bredeste terapeutiske måde at samtale på. Den rummer næsten alt, fra psykoanalyse, til fortælling (narrativ), helhedsorienteret/ holistisk (følelserne i kroppen), adfærd (behavior), og selvansvar for nuet (jeg skal på nogen områder tænke og handle anderledes og sundere). Derved kan man effektivt gøre noget godt ved Angsten, og behandle den, i dens dybde, og via forståelse, via heling af selvfølelsen, og ved friere og sundere adfærd.
Det lyder kompliceret, og det er det egentlig også, men da det samtidigt er interessant, meningsfuldt, glædesgivende, og effektivt, så kræver det oftest højst en 7-12 samtaler, hvoraf en del af dem også kommer til, at handle om andre gode ting ting og emner i personens liv, og samtidigt giver en mere selvhvilende og givende selvfølelse.
Jeg får jævnligt klienter som fortæller, at de har gået hos en eller to psykologer, men at de ikke rigtig synes, at det har kunnet hjælpe noget. De fleste danske psykologer lægger i dag langt hovedvægten på Kognitiv psykoterapi. Men i Kognitiv terapi er der i dens væsen og måde, næsten ingen interesse eller anerkendelse af barndommen og den tidlige ungdoms erfaringer. Den Kognitive terapi afskærer sig i dens væsen fra ganske meget. Og det er i princippet et billede på Angstens væsen, at den opstår, når mennesket er opdelt og adskilt fra følelser og selvforståelse. Og derfor er det faktisk min oplevelse og forståelse, at Kognitiv terapi ikke egner sig særlig godt til behandling og heling af angst. Måske for meget specifikke angsttyper, som flyskræk, og f.eks. angst for specifikt at stå i busser. Men ikke for stærkere (dybere) angsttyper som neurotisk angst og panikangst.
At klienter har prøvet at få hjælp i forhold til Angst hos psykologer, men ikke rigtig har kunnet få ordentlig hjælp, er noget jeg efterhånden har erfaret så mange gange, at jeg synes det er ved at være et problem. Men da jeg ikke har set nogle statistikker, og det er min egen subjektive oplevelse. Så kan jeg ikke sige noget præcist om det. Men jeg synes dog, at jeg intellektuelt og fagligt kan gennemskue, at Kognitiv terapi ikke egner til behandling af de fleste typer af Angst.
Og samtidig er Angst, sammen med Depression og Stress, en af de største udfordringer i dag, i forhold psykisk velvære.