Fortsat fra forsiden. -
og hvor der bl.a. er for lidt plads til det de gamle grækere kaldte kaos (som egentlig ikke er så slemt som det lyder, men bare f.eks. kan betyde, at komme med en helt anerledes ide), og ikke nok plads til det hele menneske.
Oftest er årsagen en indre frygt for at blive set som forkert, eller ikke at kunne være sine sårbare og usikre følelser, og man kan sige hele den man er, i verden.
Jeg synes jeg har god erfaring med, at hjælpe klienter af med angst. Dvs. at 9 ud af 10 kommer helt ud af angst efter et forløb. Mens den ene, nogle gange 2 ud af 10, skal komme/kan komme igen 2 eller 3 x 2-3 samtaler mere, for at komme af med de sidste 5-20% af den styrende gene. Ikke at mennesker skal være perfekte, eller ikke må være lidt sårbare, eller lidt hæmmede i nogle situationer. Men jeg kan godt lide, at arbejde med og hjælpe med, at man kan blive mere fri, mere den man er, og ikke styres for meget af angst og f.eks. sårbart selvværd.
Om Angst
Jeg har tænkt på om jeg skulle kalde mig specialist i angst. Men jeg synes det smager lidt mærkeligt i munden. Tanken kom også mest fordi, at to forskellige klienter for ca. et halvt års tid siden, i en sammenhæng fik sagt: du er jo angst specialist (dette sagde de fordi jeg havde hjulpet dem af med angst, og fordi de begge kendte en, som jeg havde hjulpet af med angst).
Og tanken om, at jeg skulle kalde mig specialist i angst, kom derefter fordi, jeg synes jeg har god erfaring på området, men også at måden faktisk gør, at 9 ud af 10 efter et forløb på 8-14 samtaler, kommer helt af med angst (den 1 af 10 kommer næsten helt af med angsten, men kan arbejde lidt mere med det, eller have det ok med den nu meget sjældnere angst). Metoden/måden bygger på go samtale, 2-5 forskellige typer af forståelsesgivende og helende psykoanalyse (at mærke og forstå angsten indeni sig/ at være i det indre rum), og anerkendende og selvværdshelende samtale.
Sammenlignet hermed er min oplevelse, at kognitiv terapi hos en psykolog heler angsten i 2-3 tilfælde ud af 10. Istedet får mange nogle redskaber, så de bedre kan håndtere angsten når den kommer. Men dette er ikke optimalt, fordi angst faktisk er noget rigtig ubehageligt, styrende og hæmmende. Modsat er der ikke noget dejligere, end at se et menneske blive meget mere fri, på en måde få livet tilbage, og komme til at hvile godt i sig selv.
En smule mere om angst: Det er altså som nævnt forkert at sige, at angst nærmest er noget kronisk. Angst skyldes en indre følelsesmæssig tilstand som giver angst. Angst er i virkeligheden en slags alarm klokke, der siger, at der indeni personen findes en sårbarhed og frygt og en følelse der siger - vis ikke dette til nogen, vær ikke hele dig. Via god samtale og interessante psykoanalytiske måder (og egentlig dejlige), kommer man til dette sårbare rum. Og det at være der, og forstå det og forstå den indre konflikt og besvær, heler angsten. Specielt idet jeg også hjælper klienten (via go, interesseret, lyttende og anerkendende samtale) til, at få et godt selvværd og komme til at hvile mere i sig selv. Og med et meget mere helet selvværd, så er det nærmest umuligt at få angst igen.
Freud og Jung og lad os sige en kompetent psykolog fra 1987 eller 1996, ville være enige i dette. Men problemet er, at kognitiv terapi ikke interesserer sig nok for mennesket, dets erfaringer og det indre, og derfor har måden så svært ved, at hele angst.
Af angsttyper findes der disse (måske en vil sige, at der findes en mere, eller det kan være, at om 5 år, så har man delt genen op i to yderligere betegnelser):
- Panikangst.
- Fobier.
- Neurotisk angst/generaliseret angst.
- PTSD (post traumatic stress disorder), angstdelen af dette.
- Dødsangst (dødsangst skyldes oftest en af tre grunde: enten fordi der ikke bygget gulv i selvværdet (man kan ubevidst blive bange for at falde igennem/forsvinde). Eller det kan skyldes et psykisk/eksistentielt dilemma (f.eks. at have angst fordi man ubevidst/delvist ubevidst er bange for, ikke at komme til at føle, at man hører til, før man engang dør). Eller det kan skyldes en mere udtalt angst for at dø, skulle væk, men oftest fordi man sidder fast, i en indre uløst sårbarhed eller problematik.
- Sygdomsangst, er oftest en forskydning af angsten, som lidt dybere handler om en af ovennævnte årsager til dødsangst. Men den forskyder sig så til sygdomsangst istedet.
Mange lever med, kan man sige, - risikoen for i specielle situationer, at blive
ramt af Angst. Og rigtig mange, ja næsten alle, har oplevet følelsen en eller to gange.
Man siger om Angstfølelsen, at det er tæt på, at være den mest ubehagelige følelse man kan opleve.
Følelsen giver oftest kraftig hjertebanken, måske ubehagelige følelser ud i armene, svedige hænder, og et akut behov for at trække sig tilbage.
Angstfølelsen kommer oftest i situationer som er lidt pressende for den enkelte.
Måske til et middagsselskab. Før man skal tale med nogen på arbejdet, eller mens man taler med nogen. Eller på gåturen nedad strøget, i køen i Føtex, eller også i tilfælde når klienten/mennesket er alene derhjemme.
Ja den meget ubehagelige følelse kan komme i mange forskellige situationer, forskellige fra person til person.
At opleve angst jævnligt, presser i sig selv også på selvværdet.
En klient jeg havde oplevede meget ofte angst, når hun lå alene derhjemme på sofaen. Derfor lå hun ikke så tit og slappede af (så sjældent film, læste, tænkte, eller dagdrømte på sofaen). Hun var altid aktiv, og havde meget svært ved at slappe af, for så ville hun komme tættere på uafsluttede temaer (delvist ubevidst grund), og den udvikling (her heling) hun ikke rigtig havde talt om endnu. Denne sammenhæng imellem at slappe af, angst, ældre eller indre årsager, og behov for at være aktiv, var kun noget klienten meget overfladisk var bevidst om, fordi mennesker har svært ved selv, at gennemskue og forstå de dybere årsager til deres angst. Det kan de dog komme til, via en fagperson, der forstår Angstens væsen, og hvordan man finder grunde og sammenhænge. Og når klienten også forstår årsager og sammenhænge, og derved også føler sig følelsesmæssigt forstået, så er helingen af angsten samtidigt allerede nået næsten i havn. Så mangler der måske bare nogle samtaler, hvor bl.a. friere, mere åben evne og væren, og bedre selvfølelse og selvværd sikres. Og således at angsten faktisk ikke har grund til, eller kan komme tilbage.
Jeg synes jeg har rigtig god erfaring med, at hjælpe klienter/mennesker af med forskel-lige typer af Angst. Dette oplever jeg har meget at gøre med gestaltterapiens natur. Gestaltterapi siger man er den bredeste terapeutiske måde at samtale på. Den rummer næsten alt, fra psykoanalyse, til fortælling (narrativ), helhedsorienteret/ holistisk (følelsen i kroppen), adfærd (behavior), og selvansvar for nuet (jeg skal på nogen områder tænke og handle anderledes og sundere). Dertil oplever jeg også, at det hjælper, at jeg også er uddannet i Oplevelsesorienteret og helhedsorienteret psykoterapi. Derved kan man se på angsten i dybden og i bredden, angsten, årsagen og følelsen kan mærke interessen, at den godt må være her, den får sine ord på, og bliver forstået, og derved heles den. Dertil, de gode, interessante og anerkendende samtaler (og et par opgaver med at vise sig mere i verden, på arbejdet eller derhjemme).
Det lyder kompliceret, og det er det egentlig også, men da det samtidigt er interessant, meningsfuldt, glædesgivende, og effektivt, så kræver det oftest højst en 8-14 samtaler, hvoraf en del af dem også kommer til, at handle om andre gode ting og emner i personens liv, og samtidigt giver en mere selvhvilende og givende selvfølelse.
Jeg får jævnligt klienter som fortæller, at de har gået hos en eller to psykologer, men at de ikke rigtig synes, at det har kunnet hjælpe noget. De fleste danske psykologer lægger i dag langt hovedvægten på Kognitiv psykoterapi. Men i Kognitiv terapi er der i dens væsen og måde, næsten ingen interesse eller anerkendelse af barndommen og den tidlige ungdoms erfaringer. Den Kognitive terapi afskærer sig i dens væsen fra ganske meget. Og det er i princippet et billede på Angstens væsen, at den opstår, når mennesket er opdelt og adskilt fra følelser og selvforståelse. Og derfor er det faktisk min oplevelse og forståelse, at Kognitiv terapi ikke egner sig særlig godt til behandling og heling af angst. Måske for meget specifikke angsttyper, som flyskræk, og f.eks. angst for specifikt at stå i busser. Men ikke for stærkere (dybere) angsttyper som neurotisk angst og panikangst.
At klienter har prøvet at få hjælp i forhold til Angst hos psykologer, men ikke rigtig har kunnet få ordentlig hjælp, er noget jeg efterhånden har erfaret så mange gange, at jeg synes det er ved at være et problem. Men da jeg ikke har set nogle statistikker, og det er min egen subjektive oplevelse. Så kan jeg ikke sige noget præcist om det. Men jeg synes dog, at jeg intellektuelt og fagligt kan gennemskue, at Kognitiv terapi ikke egner til behandling af de fleste typer af Angst.
Og samtidig er Angst, sammen med Depression og Stress, en af de største udfordringer i dag, i forhold psykisk velvære.