​

Om Angst og om helende behandling af Angst

​

Først fortsat kort fra forsiden, om sammenligningen med Kognitiv terapi - at man nærmest ikke taler om årsagen, idet man i Kognitiv terapi ikke beskæftiger sig med fortiden, eller følelsens indre væsen (forstå-bare). Det vigtigste jeg udtrykker her, er at Angst ikke er en kronisk gene (men psykodynamisk et meget forståeligt symptom). Og ikke en ofte nærmest kronisk gene, sådan som mange psykologer udtrykker det. 

​

Om Angst og om helende behandling af Angst:

​

​Oftest er årsagen til Angst en indre frygt for, at blive set som forkert, og/eller være meget usikker, iforhold til om man er god nok, i de andres vurdering. Og så det, ikke at kunne være disse, eller lignende sårbare og usikre følelser, i verden og udtrykke dem. Så de ligesom kun fylder meget indeni, mens noget andet vises udad til.

Så angsten kan man sige, er både den stærke indre frygt/skræk, og dertil det, at skrækken, følelserne, angsten og erfaringerne ikke kan udtrykkes ud.

Det at frygten, angsten og erfaringerne ikke kan udtrykkes ud, kan egentlig godt forstås (det er svært at udtrykke, f.eks. overfor en kollega eller skolekammerat, f.eks. at jeg ikke er sikker på, om jeg er værdifuld nok, til at have lov til, at være her i undervisningslokalet, eller gå over torvet med de mange mennesker). Derfor er der ikke noget forkert i det (men kan kan lære, at udtrykke mere, og specielt være sig selv mere). Og helingen går derfor heller ikke den vej, at man skal udtrykke så sårbare ting overfor f.eks. skolekammerater eller kollegaer (men man lærer og bliver i samtalerne tryg ved, at udtrykke mere).

Men i stedet sker 50-60% af helingen, ved at fortælle om sårbarheden, angstfølelsen, f.eks. forkert-hedsfølelsen og erfaringerne til en terapeut.

Det som heler resten, er at komme til at forstå (i en indre bevidst øvelse), hvad der mere præcist har skabt angsten. Og det dér, at være helt tæt på den, og der mærke og opleve, både dens ube-hagelighed (der dog der er en del mindre end i det ydre/i verden), og at den der kan forstås, men specielt, der at mærke, at 'den ikke er så farlig', men at man faktisk er større og stærkere end den ubehagelige følelse. Og dér også kunne favne sig selv, og mærke og sige, at man faktisk holder rigtig meget af sig selv som man er, og også dér høre fra terapeuten, at det kan forstås, og at det er godt, at man kan være der, og at klienten er helt okay og værdifuld som man er. 

Disse to ting, den gode, forstående, hyggelige og anerkendende samtale, og det dybere at mærke og forstå angsten, og at 'ikke tager en/ikke er så farlig', og at man er okay og værdifuld som an er, heler angsten.  

Oftest skal man tale om sårbarheden, svære situationer, gode emner og den anerkendende sam-tale, nogle gange, og være tæt på angsten nogle gange (2-3 gange). - Fordi den har fyldt så meget. Men det er gode og menneskelige samtaler, om sig selv, så det er ikke så værst.

Et sidste men vigtigt element for heling af angst er, selvværdet. Selvkærlighed og selvværdet er det vigtigste i livet. Sokrates talte om det (for 2350 år siden, og sagde, at man kan have en god ånd i sig, som giver en god følelse og mere glæde, og giver en følelse af, at man er her, i by og i naturen, ligeværdigt med alt andet der er her). Seneca (underviser af bl.a. to romerske kejsere) skrev meget om det, og skrev, at det vigtigste er, at få kærlighed til sig selv og være rigtig meget den man selv er. Freud skrev om det, og et sted i nogle spirituelle skrifter står der, i skal elske jer selv, sådan som jeg elsker jer (for så får i det godt og bliver gode overfor andre).

Derfor gør jeg også samtidigt nogle gode ting for, at hele klientens/menneskets selvkærlighed og selvværd. De ting er bl.a. at lytte til klientens erfaringer og interesser, og på lidt ekstra flot vis anerkende (eller nok rettere bare som en god forældre burde have gjort, eller haft overskud til. Dog udtrykt som fra mig) klientens/menneskets store værdi, evner, sind og de ting som er vigtige for klienten/mennesket).

De ting er helt selvfølgeligt vigtige for mennesker. Og når selvkærligheden og selvværdet er blevet helet eller blevet meget bedre, så kan man faktisk ikke få angst igen.

​

Om de ting der er beskrevet ovenfor, vil man sige, at de er helt naturlige, selvfølgelige og næsten logiske, når man taler om psykologi og psykoterapeutiske samtaler.

Måske det ikke er helt selvfølgeligt for alle, hvis man f.eks. ikke ved så meget om psykologi, og det er også okay.

Men noget man skal vide er, at Kognitiv terapi (som næsten er det eneste som danske psykologer i dag tilbyder), næsten ikke rummer noget af ovenstående.

I Kognitiv terapi vil man hellere lære klienten, at der ikke er grund til at få angst, og dertil give klienten redskaber til, at håndtere angsten når den kommer.

Men kort sagt er det ikke en optimal eller ideal måde. Man kan godt tænke sig frem til hvorfor, eller forklare hvorfor. Men man kan også se på tallene, og den feedback klienterne f.eks. kommer med, f.eks. til en psykoterapeut, når/hvis de udtrykker noget omkring hvad de fik ud af Kognitiv terapi imod deres Angst (eller depression).

Kort udtrykt så siger tallene for Kognitiv terapi, at ca. 2-3 kommer helt af med angst. 3-4 for halveret angsten og får redskaber til at håndtere angsten lidt bedre når den kommer. Og 3-4 får slet ikke noget ud af det, men siger, det hjalp ikke på min angst.

Dertil siger mange, at de synes ikke rigtig, at der blev talt om dem, eller f.eks. om de erfaringer som kunne være årsager. Men også at samtalerne ikke var særlig personlige eller f.eks. ikke gav så meget til selvfølelsen.

Grundet ovenstående, er de/og sundhedsstyrelsen begyndt at beskrive angst som en rigtig ofte kronisk lidelse. Dette er ikke rigtigt, og det er også synd at sige, for det er rigtig ubehageligt, at have angst og være styret af angst.

Angst er ikke en kronisk lidelse, men er en indre forståelig skræk/angst, som kan heles. Og jeg vil sige, at min oplevelse er, at i 8 ud af 10 tilfælde kan den heles indenfor 8-14 samtaler. Og i de sidste 2 ud af 10, der har angsten været ekstra svær eller lidt ekstra kompliceret (men med psykoanalyse, den ene eller anden måde, kommer man altid frem til præcis forståelse), og da kan klienten så komme igen, f.eks. 3 x 2 samtaler over 6-7 måneder, for at få den sidste 5-20% af rest af angsten helt væk.

Og dette er faktisk slet ikke meget. Mange går i terapi både 20-50 gange, f.eks. for personlighedsforstyrrelse, eller hvis de både har haft en rigtig barsk og følelsesmæssigt mangelfuld barndom og et næsten helt manglende selvværd.

​

Grunden til at jeg skriver ovenstående omkring Kognitiv terapi, er både fordi jeg ikke ser den som så optimal, i forhold til hvor meget den griber om sig (og ensretter det at gå til psykolog).

Den anden grund, er at man så ligesom kan sammenligne den mere klassiske og helhedsorienterede tankegang og samtaleterapi, med den meget moderne Kognitive terapi. Selvom jeg godt ved, at jeg ikke her skriver så flot om Kognitiv terapi. Men da den har bredt sig så meget, så må den kunne tåle lidt modstand. 

​

​Af angsttyper findes der disse (måske en vil sige, at der findes en mere, eller det kan være, at om 5 år, så har man delt genen op i to yderligere betegnelser):

• Panikangst.
• Fobier.
• Neurotisk angst/generaliseret angst.
• PTSD (post traumatic stress disorder), angstdelen af dette.
• Dødsangst (dødsangst skyldes oftest en af tre grunde: enten fordi der ikke bygget gulv i selvværdet (man kan ubevidst blive bange for at falde igennem/forsvinde). Eller det kan skyldes et psykisk/eksistentielt dilemma (f.eks. at have angst fordi man ubevidst/delvist ubevidst er bange for, ikke at komme til at føle, at man hører til, før man engang dør). Eller det kan skyldes en mere udtalt angst for at dø, skulle væk, men oftest fordi man sidder fast, i en indre uløst sårbarhed eller problematik.
• Sygdomsangst, er oftest en forskydning af angsten, som lidt dybere handler om en af ovennævnte årsager til dødsangst. Men den forskyder sig så til sygdomsangst istedet.

​

​

Man siger om Angstfølelsen, at det er tæt på, at være den mest ubehagelige følelse man kan opleve.

Følelsen giver oftest kraftig hjertebanken, måske ubehagelige følelser ud i armene, svedige hænder, og et akut behov for at trække sig tilbage.​

Angstfølelsen kommer oftest i situationer som er lidt pressende for den enkelte.
For den unge er det ofte i skolen, eller hvis man skal med til noget, hvor der er en del man ikke kender så godt. Eller det kan være til et middagsselskab. Eller før man skal tale med nogen på arbejdet, eller mens man taler med nogen. Eller på gåturen nedad strøget, i køen i Føtex, eller også i tilfælde når klienten/mennesket er alene derhjemme.

Ja den meget ubehagelige følelse kan komme i mange forskellige situationer, forskellige fra person til person.

At opleve angst jævnligt, presser i sig selv også på selvværdet.

​

​

Hvis du generes af Angst, er du velkommen til at skrive, eller ringe, og jeg vil gerne høre lidt mere i samtale, og jeg vil gerne hjælpe dig, til forståelse og til at komme af med din Angst, og til at hvile mere frit og bedre i den du er.