Der bemærkes først, at hvis man ikke mærker lyst til, eller ikke motiveres godt af, at læse to halvlange spalter om det faglige. Så kan det faglige summeres ned til, at Gestaltterapi, oplevelsesorienteret psykoterapi, Helhedsorienteret psykoterapi og eksistentiel psykoterapi, tilsammen giver en menneskelig, helende, visdomsgivende, interessant, anerkendende, styrkende og selvkærlighedsgivende måde (og samtale), at afhjælpe (komme af med) ubehagelige gener som angst, Stress, depression, sårbart selvværd og lign.
Og jeg tror også, at når man læser om det faglige, så kan man godt få en følelse/opfattelse af, at samtale vil være som at blive kørt igennem en metodemaskine. Men så er det slet ikke, metode og redskaber er mere noget terapeuten har med i den gode og anerkendende samtale.
Individuel samtale terapi. De faglige måder/metoder.
- Først noget om gestaltterapi.
- Derefter om Helhedsorienteret psykoterapi.
- Derefter lidt forskelligt om helende samtaler.
- I højre side lidt nede, kommer der lidt om eksistentiel psykoterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi.
Gestaltterapi kalder man ofte, trods det lidt stive navn, for den bredeste måde at samtale på, fordi den rummer forskellige gode ting. Fra væsentligst den gode menneskelige samtale, til forskellige bevidsthedsgivende/forståelsesgivende, helende, opbyggende og udviklende måder.
- Den narrative måde: (del af gestaltterapi) klientens fortælling, beskrivelse af erfaringer og sig, og god samtale.
- Det at blive bedre til, at være hele sig, også det sårbare, og det gode man er. Det bliver man bedre til, ved i samtalen at få mulighed for, at mærke sine følelser og tale om dem. På den måde bliver de gjort okay og forståelige. Og det er en god del af det, at komme til, at føle sig okay. Det er også med til, at man bliver bedre til, at fylde med det og den man er, de sårbare følelser og det gode man er. Det lærer også en, at blive bedre til, at tage ansvar for sine følelser (jeg har lært, jeg ikke er forkert bare fordi jeg har dem, så jeg kan godt sige dem, istedet for kun at reagere på dem). At føle sig mere okay og ikke forkert med sine følelser, er også en god del af det, der heler selve den dybere sårbarhed (når de kommer ud i lyset, bliver de til guld, og man bliver selv iorden/og til guld). Man bliver okay og mere fri i verden (både mere fri og mere tilknyttet/tættere til de andre og verden) (ovennævnte handler altså om det gode ved, at tale om sine følelser, og give mere plads til dem i det trygge rum).
- Ansvar for Nuet (også f.eks. på denne måde: hver gang jeg kommer snyder jeg egentlig terapeuten lidt, ved for meget, at være meget overskudsagtig, istedet for, at lade det fylde noget mere, hvor psykisk sårbart jeg på flere måder har det. For først når jeg viser sårbarheden bedre, er jeg hele mig selv, og det i sig selv er grundanerkendelse, at jeg giver mig lov til at være her som jeg er (et eksempel på, at der også er ansvar i, at vise sin sårbarhed, ikke at man kan tvinge en person. Og jævnligt skal terapeuten støtte klienter, til at sætte ord på lidt mere af det svære, men det er helt okay). Men de langt de fleste er dog gode nok til, at fortælle om de følelser som generer dem. I ansvaret for nuet, ligger også det, at tage ansvar for, at man gør noget uhensigtsmæssigt, f.eks. for ofte flygter fra mulige konflikter (som ellers kunne have været givende). Og det kan altså handle om, at gøre nye givende ting, og f.eks. at lære, at se på livet (og tænke), på en lysere og mere balanceret måde, og se mere af det skønne. Det kan også handle om, at tage ansvaret for, ikke at spille (hvis man f.eks. er spilafhængig. Eller træne mavemusklerne, hvis de ønskes i god form (for ansvaret kommer ikke udefra og hjælper en). Men gestaltterapi og helhedsorien- hjælper effektivt mennesket/klienten til at få bedre selvværd og f.eks. til at komme af med angst, eller depression, og så bliver det lettere (og nogle gange automatisk), at gøre nye ting eller tænke mere lyst og givende. Imens f.eks. Kognitiv terapi alene han-dler om, at gøre nye ting og tænke mere givende, og faktisk ikke må interessere sig for fortid og årsager (menneskets liv), derfor bliver en del lidt skuffede.
- Psykoanalyse, er en god del af gestaltterapi. Som Yalom skriver et par steder 'man er nødt til at blive ved med, at have stor respekt for psykoanalytikerne, - for de heler ikke før de (sammen med klienten/mennesket) forstår grunden. At forstå grunden heler også ganske stærkt, og skaber bevidsthed og oftest med til at skabe gennembrud (f.eks. heling af angst eller traume). Jeg oplever nærmest hver gang, at, at når menne-sket/klienten, i en dejlig, interessant og indreværen-de øvelse (ved fuld bevidsthed, kun med lukkede øjne), selv bevæger sig og bliver guidet enten, ind i en følelse (følelsens rum, en side af det indre rum), eller historisk tilbage til en f.eks. svær situation (generelt kaldet følelsernes og erfaringernes rum), så heles bl.a. angst, traumer, styring, ofte store dele af årsager til depression, med 70-100% (og også medvirkende til helet selvværdsfølelse)(oftest skal sådanne øvelser laves en 1-3 gange). Og så heles resten via andre menneskelige vinkler. Tænk på når du er frustreret over, ikke at kunne få cykellåsen monteret, men når du opdager og forstår hvorfor, så løser det sig. Psykoanalyse synes jeg lyder meget intellektuelt eller tørt. Så jeg vil tilføje, til det, at jeg egentlig ser dem (psykoanalytiske måder), som noget af det mest menneskelige, og derved altid en interessant, dejlig og givende tilgang. Det skal dog siges, at der i forhold til tema og problematik, ikke altid er brug for psykoanalyse, eller højst en lille spændende og givende variation af analyse. Og vigtigt, hvis man slet ikke bryder sig om tanken, så kan man godt komme til forståelse, heling og i givende havn, uden sådanne øvelser.
- Drømmearbejde. Bruger jeg jævnligt, ikke hver gang. Er en meget givende, og helende og præcis måde, at se og forstå, hvad der er klientens sårbar-hed eller problematik.
- Retning. Gestaltterapi og oplevelsesorienteret psykoterapi er holistisk og helhedsorienteret.
- Det var lidt om Gestaltterapi, som altså er en bred, menneskelig, helende og helhedsorienteret måde. Som altså bliver en del af den, egentlig bare gode, både humørfyldte, omsorgsfulde, modne og interessante samtale man har.
- Og netop her er det vigtigt, at sige, at det der faktisk heler 65-85% af problemet eller genen, alene er den gode, humørfyldte, omsorgsfulde, interessante, inspirerende, og helst stærkt anerkendende (iforhold til problemet og specielt iforhold til menneskets/klientens store værdi). Resten heles altså via ovenstående metoder og redskaber. Men det synes jeg er dejligt, at man kan hele et andet menneske, ved at se det andet menneske, ved at lytte, ved at kunne tage fra et stort kar med mange værdier og ved anerkendelse af det andet menneske.
Helhedsorienteret psykoterapi:
Helhedsorienteret psykoterapi er noget centralt.
Det vil sige, at terapeuten faktisk har interesse i det menneske der sidder foran. Interesse i klientens tanker, ønsker, besvær, og erfaringer. Og også i klientens barndom og ungdom (fordi der oftest her har været erfaringer, der har skabt styring og f.eks. utryghed). Men det helhedsorienterede har samtidig også interesse for klientens/menneskets fysiske følelser, både f.eks. for jævnlige hovedpiner, spændinger, og f.eks. lidt svært ved, at trække vejret godt ned gennem brystet og ned i maven (fordi der måske ligesom er snøret sammen). Og samtidigt for en anden type fysiske følelser, som er mere den type følelser som klienten/mennesket mærker, enten når man taler om det som f.eks. giver angst, eller det som giver meget ked af det hed (angstens følelse mærkes da tit f.eks. i maven, hjertet og ofte ud i armene. Mens megen ked af det hed, ofte mærkes også som en følelse i brystet). Denne opmærksomhed også på sådanne fysiske følelser, gør to ting, at klienten mærker sig/og ses som mere hel. Men samtidigt er de fysiske følelser også døre ind til årsager, hvor man nysgerrigt kan gå ind (hvis klienten har lyst og interesse, det er ikke farligt, og klienten er hos mig altid ved fuld bevidsthed og kan censurere), og her mærke og høre både de mere præcise årsager, hvad der f.eks. var mest sårende, ensomt eller utryghedsgivende, og også høre den indre pige/dreng udtrykke følelsen. Dette er f.eks. godt i forhold til at hele traumer. Men egentlig er det godt for de fleste sårbarheder, at man også på den måde kan gå ind i sig selv, mærke sig mere og få præcise ord. Det er også dette f.eks. budisterne mener med, at lykken findes ved at gå ind i sig selv, først mærkes først svære følelser, derefter kærligheden til den man faktisk er. Det helhedsorienterede betyder også, at man bestemt også taler om nyere erfaringer, om ens farver, ens per-sonlighed, ens interesser, ens glæder, og om de ting og oplevelser der er værdifulde, og om de par vigtigste ønsker og drømme man måske har.
Det helhedsorienterede kan også handle om ens relationer til ens familie, forældre, søskende og måske ens veninder og venner.
Ja det helhedsorienterede kan handle om ganske meget, og det er helende at have bestemte relevante ting med. Men det behøver ikke handle om alle de nævnte ting, eller rettere sagt, noget mærkes meget givende, at give plads, og noget andet får måske en smule mindre plads. Og så kan det være lidt omvendt, eller lidt anerledes for en anden klient/menneske.
Når man beskriver det sådan, kan det måske lyde meget tungt. Men egentlig er det bare naturligt indhold i en samtale, der f.eks. handler om, hvad ligger i tyngden i min depression, og det at få nogle gode trappetrin til at komme op, på overfladen igen.
Egentlig er det netop ikke kompliceret, det er bare menneskeligt.
Mens Kognitiv terapi er mere to-dimensionel/flad, og mere handler om, at lære klienten, at tænke anerledes og handle anerledes, for af den vej, at få det bedre. Dette har på nogen en hurtigt bedrende virkning. Men en stor amerikansk undersøgelse fra ca. 2003, viste at sårbarheden, f.eks. depressionen rigtig ofte vender tilbage efter ca. 8-9 måneder, fordi årsagerne er ubear-bejdede, ikke talt menneskeligt om, og ikke oplevet hørt og forstået af en anden, som endda også via anerkendelse kan gå nogle skridt med denne person, og løfte personen til mere tryg og glædesgivende selvfølelse.
En Psykoterapeut eller en Psykolog skal skabe lys hvor der er mørke.
Enkelt set findes der indeni to slags lys, frygten, angsten og sårbarhedens lys, som ved at blive fundet, talt om og forstået, kan heles helt (hvis man også tager et par selv-værdshelende samtaler).
Og så er der Selvkærlighedens og Selvets lys (som siger - jeg har god kærlighed til mig selv, jeg er okay som jeg er, jeg synes jeg er noget rigtigt godt som jeg er, jeg er noget ligeværdigt med andre), som kan tændes, eller skrues op for (hvis det er for lavt) til tryghedsgivende og skønt niveau).
De to forskellige typer af lys, frygtens/angstens lys, og selvkærligheden og Selvets lys, eksisterer på hver sin side/ende, af samme vægtbalance stang. Så når man har fået helet sit selvværd, og kan være og stråle i verden som man er, så kan man aldrig frygte eller få angst (eller - angst igen).
Individuel terapi handler på en måde mest om den gode samtale.
Samtalen er noget godt og spændende. Man siger faktisk at samtale er menneskets bedste evne/sans. Og derfor får mennesker meget ud af at tale om sig selv, blive hørt, og få noget relevant og brugbart tilbage (og da terapeuten også er menneske, så er der også fornøjelse for terapeuten ved samtale (selvom der jævn-ligt sidevejs anskues på noget der bliver sagt).
I forhold til Angst, oplever jeg jævnligt, at få en klient, der har gået hos en eller to forskellige psykologer, men ikke rigtig har oplevet, at det har hjulpet, udover nogle krykker eller redskaber til at håndtere angsten.
De fleste psykologer arbejder idag hovedsageligt med Kognitiv terapi. Men jeg må sige, at mit synspunkt er, at det ikke er det bedste for Angst eller Depression eller Spisestyring, og egentlig heller ikke for Stress (i mine øjne). Men der er dog så mange forskellige over-lapninger (ting der er lidt ens) indenfor metoder, at jeg af den grund ikke helt kan sige, at kognitiv psykoterapi ikke kan være noget godt. Men jeg holder dog på mit synspunkt, at jeg ikke er så begejstret for Kognitiv terapi. Den er lidt for smal for mennesker synes jeg. Og den handler lidt for lidt om, faktisk at komme af med den psykiske gene. Men igen, det vigtigste er nok, at jeg giver mig ret til et synspunkt, så jeg ikke bare flyder ud, det har aldrig været min stil.
Læs mere om hvordan man kommer af med angst
her - Klik her.
Anorexi og spiseforstyrrelse. - Klik her.
Samtaler kan også handle om, støtte til bryde mønstre, eller afhængighed. Eller ønske om at tale om eget liv, for at få forståelse, og ønske om støtte til, at komme ind på en mere lys og givende vej.
Problemer med at møde en kæreste.
Psykoterapeutisk coaching.
Jeg tilbyder også psykoterapeutisk coaching, til dig der kunne bruge samtale om, og hjælp til, at komme igang med det du gerne vil